Forklaringer til alm. teknisk prøve 2023-04-02

VTS = Vejen til sendetilladelsen.
Bogen kan købes hos EDR, skriv til kontor@edr.dk eller ring 66156511.

1. Vi har to spændingskilder med samme elektromotoriske kraft. Den enes kapacitet er kun det halve af den andens. Kan disse - uden at der opstår problemer - parallelforbindes, dvs. således, at de to spændingskilders plus-poler er forbundet, og de to spændingskilders minus-poler er forbundet?
Svar	Ja
Case A: De 2 spændingskilder er tegnet som batterier med indre modstand. Bat1 og Bat2 har samme EMK, men forskellig indre modstand. Batteri 2 har den halve kapacitet sammenlignet med batteri 1. Den indre modstand i Bat2 er R2 og den er dobbelt så stor som den indre modstand R1 i Bat1. Den elektromotoriske kraft er spændingen, når der ikke trækkes nogen strøm. EMK1 = EMK2 = 2 V. Der er ikke noget spændingsfald over de indre modstande R1 og R2. Case B: De 2 batterier kobles nu i parallel. Vil der løbe strøm mellem dem? Nej, for de har samme EMK, og når man forbinder 2 punkter med samme spænding, vil der ikke løbe nogen strøm. I = 0. Der er altså ikke problemer med at parallelforbinde de 2 spændingskilder. Se VTS, 8. udgave, afsnit 3.6 Elektricitetskilder: Indre modstand, klemspænding, kortslutningsstrøm, EMK

2. Gennem en kondensator løber en vekselstrøm. Hvad kan vi sige om spændingen?
Svar	Den er 90 grader efter strømmen
Min huskeregel er følgende: Når en elektrolytkondensator sluttes til en strømforsyning, vil der gå en stor strøm i starten. Man kan se, at amperemeteret slår ud. Først senere opbygges spændingen. Altså kommer strømmen først i en kondensator, dernæst følger spændingen. Se VTS, 8. udgave, afsnit 3.10.3

3. Hvor mange dioder indgår normalt i en brokobling, der anvendes som ensretter?
Svar	4
Man kan købe færdige brokoblinger, som indeholder 4 dioder. Se VTS, 8. udgave, afsnit 4.4.2

4. Vil det være muligt at modtage et smalbånds FM-signal med en AM-retmodtager?
Svar	Nej - det kan kun lade sig gøre med en supermodtager
Her følger en forklaring på retmodtageren. Den er ikke omtalt i VTS 8. udgave. Vi må tilbage til VTS 5. udgave for at finde noget om denne modtagertype: Figur 1. Tekst fra VTS 5. udgave. Retmodtagerens båndbredde er stor. I sammenligning har en superheterodynmodtager en smal båndbredde. Dette er illustreret på figur 2. Figur 2. Båndbredde. En flankedetektor bygger på, at FM-signalet placeres på modtagerens stejle flanke som vist på figur 3. Herved kan man demodulere signalet, dog uden den kvalitet, som en rigtig FM-modtager giver. Kun en modtager med stejle flanker er egnet til flankedetektor. En retmodtager er ikke egnet. Modtageren skal være af typen superheterodyn. Figur 3. Princippet i en flankedetektor hvor f₁ er FM-signalet

5. Vil man med fordel kunne anvende frekvensmultiplikation efter modulatoren i en SSB-sender?
Svar	Nej - ulineære trin vil forvrænge modulationen
Et trin med frekvensmultiplikation kører i klasse C og forvrænger signalet kraftigt. Det er meningen, at trinnet skal forvrænge signalet for at frembringe overtoner. Det lineære SSB-signal vil lyde frygteligt hvis det kommer gennem et trin med frekvensmultiplikation, så det gør man aldrig. Se VTS, 8. udgave, afsnit 8.4.5 Frekvensmultiplikation

6. Hvad forstås ved, at en Yagi-Uda antenne har større forstærkning end en centerfødet halvbølge-dipol?
Svar	At udstrålingen fra Yagi-Uda antennen koncentreres i en smallere stråle end udstrålingen fra en centerfødet halvbølge-dipol
Se VTS, 8. udgave, afsnit 9.3.3 Yagi-Uda (antenne med parasitiske elementer)

7. Hvad forstås ved fænomenet "rumbølge" ved udbredelse på HF?
Svar	Rumbølgen er det signal som reflekteres fra ionosfæren
Se VTS, 8. udgave, afsnit 10.1.3 Udbredelse via rumbølger (ionosfærerefleksion)

8. Er den kritiske frekvens afhængig af solpletter?
Svar	Ja
Den kritiske frekvens er den frekvens hvor radiobølgerne afbøjes i ionosfæren. Den kritiske frekvens er afhængig af tidspunktet på døgnet og solens aktivitet (solplettallet). Se VTS, 8. udgave, afsnit 10.1.3 Udbredelse via rumbølger (ionosfærerefleksion)

9. Tegningen viser en simpel reflektometerbro (SWR-meter). Den har en ulempe, bl.a. når det gælder skalavisning. Hvilken?
Svar	Den er unøjagtig ved lave signalniveauer
Dioden begynder først at lede ved knæspændingen, som er 0,2 volt (germaniumdiode) eller 0,7 volt (siliciumdiode). Derfor er ensretning af små signaler unøjagtig.

10. Hvad kaldes det måleinstrument, som indskydes i antenneledningen for at undersøge, om antennesystemet er korrekt tilpasset senderen?
Svar	En reflektometerbro (SWR-meter)
Se VTS, 8. udgave, afsnit 11.1.7 Måling af standbølgeforhold

11. Din HF-amatørsender laver forstyrrelser i din nabos tv. Forstyrrelserne skyldes, at en bredbåndsforstærker indskudt i naboens antenneanlæg overstyres. Hvis forstærkeren fjernes, mister han en af de kanaler, han ønsker at se. Hvilken løsning er nærliggende?
Svar	At indsætte er højpasfilter mellem antennen og bredbåndsforstærkeren
I opgaven foreslås to filtre: F1, som skal indsættes før bredbåndsforstærkeren eller F2, som skal indsættes før TV'et. Hvis F1 indsættes (højpasfilter) vil det fjerne de lave amatørfrekvenser og lade TV-frekvenserne passere. Bredbåndsforstærkeren får ikke længere tilført forstyrrende frekvenser og problemet er løst. Hvis F2 indsættes (højpasfilter) vil bredbåndsforstærkeren allerede være overstyret. F2 løser ikke problemet.

12. Hvad kan der gøres for at forhindre uønsket udstråling af harmoniske svingninger fra en HF-senders antennetilslutning?
Svar	Indskyde et lavpasfilter på fødeledningen mellem sender og antenne
Se VTS, 8. udgave, afsnit 12.5 Forebyggelse og afhjælpning af forstyrrelser ved senderen

13. Må en radioamatør med et certifikat af kategori B benytte sin 2 meter VHF-radio under kortvarigt ophold i Tyskland?
Svar	Ja
For B-certifikat og A-certifikat gælder: Tyskland er et CEPT-land, og derfor behøver danske radioamatører ikke søge om licens ved kortvarige ophold.Danske radioamatører med D-certifikat må ikke sende i Tyskland, da D-certifikatet kun gælder nationalt.

14. Hvor mange ITU Radio Regioner er verden opdelt i?
Svar	3
Se VTS, 8. udgave, afsnit 2.1.7 ITU bestemmelser