Se VTS 8.udgave afsnit 3.10.2 "Magnetiske felter".
| 1. I
en bestemt afstand fra en lang elektrisk leder, hvor der løber en
jævnstrøm, måler vi en magnetisk feltstyrke. Hvor stor bliver
feltstyrken, hvis vi øger strømmen til det dobbelte? | |
| a) Det dobbelte Se VTS 8.udgave afsnit 3.10.2 "Magnetiske felter". |
| b) Feltstyrken er uændret |
| c) Det halve |
| d) Det firdobbelte |
| 2. Hvad forstås ved faseforskellen mellem to sinusformede signaler med samme frekvens? | |
| a) DC-forskydningen mellem de to signalers spidsværdier |
| b) Det antal grader, som en hel periode af det ene signal varierer |
| c) Den tid eller det antal grader, som de to signaler er forskudt i forhold til hinanden Se VTS 8.udgave afsnit 3.11 "Sinusformede signaler": De to signaler siges at have en faseforskel på et bestemt antal grader eller et bestemt tidsrum. |
| d) Den indbyrdes faseforskel mellem harmoniske frekvenser |
 3. Idet zenerdioden regnes for ideel, hvor stor er da strømmen gennem modstanden? | |
| a) 0 mA Der løber ingen strøm gennem zenerdioden, da spændingen over den er mindre end zenerspændingen. Se VTS 8.udgave afsnit 4.6.1.2 "Zenerdioder". |
| b) 75 mA |
| c) 25 mA |
| d) 50 mA |
| 4. Kan en LC-oscillator svinge på serieresonansfrekvensen? | |
| a) Ja En LC-oscillator kan svinge på serieresonansfrekvensen eller på parallelresonansfrekvensen. Generel omtale af LC-oscillatorer: VTS 8. udgave, afsnit 5.7.2 "LC oscillatorer". |
| b) Kun hvis forstærkningen er meget høj |
| c) Nej |
| d) Kun hvis fasedrejningen er 180 grader |
| 5.
En amatørradiomodtager er indrettet som SSB-modtager for undertrykt
bærebølgetelefoni (J3E). Kan modtageren modtage et umoduleret
telegrafisignal (CW, A1A)? | |
| a) Nej - modtagning af CW signalet kræver en særlig CW detektor |
| b) Ja - men kun hvis CW signaler er maskinfrembragt |
| c) Ja - den kan modtage et CW signal En SSB-modtager kan godt modtage CW. |
| d) Nej - CW signaler er for smalt til at komme igennem modtagerens SSB filter |
| 6.
En retningsantenne med en forstærkning på 10 dB i forhold til en
isotropisk antenne tilføres en effekt på 1 watt. Hvor stor er antennens
ækvivalent isotropiske udstrålede effekt (e.i.r.p.) i antennens
stråleretning? | |
| a) 3,16 watt |
| b) 10 watt Antennens forstærkning er 10 dB hvilket svarer til en 10-dobling af effekten. Derfor bliver EIRP 10 gange større end 1 W, altså 10 W. Se VTS 8.udgave, side 28, tabellen "Decibel" . |
| c) 0,316 watt |
| d) 1 watt |
| 7. Hvilken indflydelse har solen på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger? | |
| a) Solen har kun indflydelse på udbredelsen af cirkulært polariserede signaler |
| b) Solen har ingen indflydelse på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger |
| c) Solen har indflydelse på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger med frekvenser over ca. 1000 MHz |
| d) Solen har indflydelse på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger med frekvenser under ca. 30 MHz Se VTS 8. udgave, afsnit 10.2 "Ionosfæren". |
| 8. Styrken af de radiosignaler, som reflekteres fra ionosfæren, afhænger af dennes evne til at reflektere radiosignaler. Hvad er betegnelsen for den højeste brugbare frekvens for en given distance? | |
| a) FSK |
| b) FET |
| c) LUF |
| d) MUF MUF = Maximum Usable Frequency. Se VTS 8. udgave, afsnit 10.1.3 "Udbredelse via rumbølger (ionosfærerefleksion)". |
 9. Tegningen viser et måleinstrument bestående af et drejespoleinstrument V forsynet med bl.a. en diode og en belastningsmodstand på 50 ohm. Hvad er det samlede måleinstrument beregnet til at måle? | |
| a) En vekselspændings positive spidsværdi Vekselspændingen passerer igennem kondensatoren i indgangen. Dioden leder positive spænding og spærrer for negativ spænding. Den positive halvbølge ledes til kondensatoren og instrumentet V. Kondensatoren oplades til den positive spidsværdi, og denne værdi vises på instrumentet. |
| b) En jævnspændings negative spidsværdi Kondensatoren i indgangen spærrer for DC. |
| c) En jævnspændings negative middelværdi Kondensatoren i indgangen spærrer for DC. |
| d) En jævnspændings positive spidsværdi Kondensatoren i indgangen spærrer for DC. |
| 10. Med
hvilket af følgende instrumenter kan man foretage en relativ nøjagtig
måling af en ukendt svingningskreds' resonansfrekvens? | |
| a) Et dykmeter Dykmeteret frembringer et HF-signal, som tilføres svingningskredsen. HF-signalets frekvens varieres, og ved resonans ses et dyk på instrumentet. Dykmeterets skala er relativt nøjagtig. Se VTS 8. udgave, afsnit 11.2.4 "Dykmeter" |
| b) Et oscilloskop Frembringer ikke et HF-signal. |
| c) En frekvenstæller Frembringer ikke et HF-signal. |
| d)
Et absorptionsmeter Dette instrument kan kun måle et HF-signal, som allerede er til stede. Absorptionsmeteret frembringer ikke selv et HF-signal. |
| 11.Hvordan kan man forsøge at afhjælpe en forstyrrelse af en nærtliggende TV-modtager, som blokeres af en 2 meter VHF-sender? | |
| a) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved TV-modtagerens antennetilslutning Se VTS 8.udgave, afsnit 12.7.1 "Indstråling via antennetilslutning" samt figur 12.7.3. |
| b) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
| c) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
| d) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved TV-modtagerens antennetilslutning |
| 12 Hvad forstår man ved begrebet "intermodulation"? | |
| a) Når modulationen på grund af forvrængning i modtageren skifter fra FM til AM |
| b) Når modulationen er så kraftig, at AGC-kredsløbet overstyres |
| c) Når to kraftige signaler blandes og danner en frekvens, der ligger tæt på den ønskede modtagerfrekvens Se VTS 8.udgave, afsnit 7.5.5 "Intermodulation og krydsmodulation" |
| d) Når modulationen er så kraftig, at squelch-kredsløbet lukker for lavfrekvensen |
| 13. Radioanlæg, der benyttes i forbindelse med et certifikat af kategori A, må være indrettet frekvensmæssigt til: | |
| a) Alle frekvenser |
| b)
Kun amatørradiofrekvenser, jf. bilag 4 i Bekendtgørelse om anvendelse
af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler
m.v. |
| c) Kun frekvenser over 30 MHz |
| d) Kun frekvenser under 30 MHz |
| 14. Må udsendelser fra en dansk amatørradiostation krypteres? | |
| a) Ja, men ikke ved forbindelser inden for EU |
| b) Ja, men ikke ved internationale forbindelser Se "Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v." (BEK1020), bilag 4. Citat fra bilag 4: "Ved internationale forbindelser (inkl. Grønland og Færøerne) må udsendelser ikke krypteres. Der skal anvendes klart sprog i form af tale, morse eller ved anvendelse af digital kommunikation, hvor der benyttes alment tilgængelige protokoller og programmer." |
| c) Nej |
| d) Ja |