| 1. Under
opladning af en akkumulator omsættes noget af den tilførte energi som
varme. En akkumulator er påstemplet 0,5 Ah (amperetimer). For at oplade
den helt skal vi lade med en konstant strøm på 50 mA i 15 timer, hvad
er "tabet" udtrykt i Ah ca.? | |
 | a) 0,75 Ah |
| b) 0,5 Ah |
 | c) 0,25 Ah En fuldt opladet akkumulator har kapaciteten 0,5 Ah. Det er den mængde energi, som kan trækkes ud af akkumulatoren. Hvor meget energi bliver akkumulatoren tilført ved opladning? E = 0,050 A x 15 timer = 0,75 Ah Vi har tilført 0,75 Ah men kan kun trække 0,5 Ah ud igen. Der er gået 0,75 Ah - 0,5 Ah = 0,25 Ah til spilde som varme. |
| d) 1 Ah |
 2. Tegningen viser et periodisk signal. Hvordan kan signalets frekvens beregnes ud fra tiderne T1 og T2 på tegningen? | |
| a) Frekvensen kan ikke beregnes, da signalet ikke er sinusformet |
| b) Frekvensen kan beregnes som 1/T2. (Tallet een divideret med periodetiden T2) T2 omfatter hele periodetiden. Herefter gentages signalet. Frekvensen kan beregnes: f = 1/T2 Se VTS 8.udgave, afsnit 3.11 "Sinusformede signaler" hvor formlen f = 1/T præsenteres. Denne formel kan også bruges ved periodiske, ikke-sinusformede signaler. |
| c) Frekvensen kan beregnes som 1/T1. (Tallet een divideret med periodetiden T1) |
| d) Frekvensen kan beregnes som 1/(T1+T2). (Tallet een divideret med summen af periodetiderne T1 og T2) |
| 3. Hvilke fordele opnås ved at samle mange transistorer i et integreret kredsløb? | |
| a) Der kan være mange transistorer på meget lille plads Se VTS 8.udgave figur 4.8.2 "Integrerede kredsløb". |
| b) Det er nemt at udskifte de enkelte transistorer i kredsløbet |
| c) Transistorernes individuelle arbejdspunkter kan let justeres |
| d) Transistorerne kan holdes på vidt forskellige temperaturer |
| 4. At en resonanskreds' flanke kan anvendes som FM-detektor skyldes, at? | |
| a) Frekvensvariation omsættes til amplitudemodulation Se VTS 8. udgave afsnit 5.6.2.1: "Flankedetektor". |
| b) Modtageren har et begrænser kredsløb |
| c) Det er en retmodtager |
| d) Frekvensstabiliteten og amplitudestabilitet er høj |
 5. Tegningen viser en vigtig egenskab for en forstærker. Hvilken egenskab beskriver afstanden fn - fø ? | |
| a) Båndbredden Se VTS 8.udgave afsnit 5.5.3 "Amplitude/frekvenskarakteristik, båndbredde" især eksempel 5.5.3. |
| b) Amplitudeproduktet |
| c) Sidefrekvenserne |
| d) Afskæringsfrekvensproduktet |
 6. Blokdiagrammet viser en sender, der er opbygget med en oscillator (VFO) med variabel frekvens efterfulgt af et drivertrin (DR) samt en udgangsforstærker (PA) og en antenne. VFO'ens frekvens er lig med senderens udgangsfrekvens. Hvilket af følgende udsagn er korrekt for denne sender? | |
| a) Senderen kan kun fungere med radiorør (vacuumrør) i udgangsforstærkeren |
| b) Senderen må ikke tilsluttes en ground-plane (GP) antenne |
| c) Det er vanskeligt at undgå tilbagevirkning fra PA til VFO, hvorved sendefrekvensen bliver ustabil Se VTS 8.udgave afsnit 8.2.1 "Sendere med eller uden frekvenskonvertering" især den sidste del. |
| d) Senderen må under ingen omstændigheder strømforsynes fra lysnettet |
 7. Tegningen viser en dipolantenne med en 1:1 bredbåndsbalun. Hvad er balunens funktion? | |
| a) At tilpasse den balancerede dipolantennes fødeimpedans til det ubalancerede koaxialkabel Se VTS 8. udgave, figur 9.5.8 "Balun". Tegningen i denne opgave viser en bredbåndsbalun som ofte benyttes på HF-båndene. |
| b) At parallelafstemme koaxialkablets inderleder til dipolens ender |
| c) At omsætte koaxialkablets indre selvinduktion til dipolkapaciteten |
| d) At serieafstemme koaxialkablets inderleder til dipolens ender |
| 8. Styrken af de radiosignaler, som reflekteres fra ionosfæren, afhænger af dennes evne til at reflektere radiosignalerne. Hvad er betegnelsen for den højeste brugbare frekvens for en given distance? | |
| a) FET |
| b) MUF Se VTS 8. udgave afsnit 10.1.3: "Udbredelse via rumbølger (ionosfærerefleksion". |
| c) LUF |
| d) FSK |
| 9. Hvad forstås ved begrebet "rumbølger" på frekvenser under 31 MHz? | |
| a) Signaler, som reflekteres fra væggene i store bygningsrum |
| b) Signaler, som reflekteres fra ionosfæren Se VTS 8. udgave afsnit 10.1.3: "Udbredelse via rumbølger (ionosfærerefleksion)". |
| c) Signalet umiddelbart rundt om antennen |
| d) Signaler udsendt fra satellitstationer i rummet |
| 10. Hvad er et dykmeter? | |
| a) En signalgenerator, der bl.a. kan måle resonanskredses resonansfrekvens Se VTS 8. udgave, afsnit 11.2.4 "Dykmeter". |
| b) En retningskobler til standbølgemåling |
| c) Et instrument, der direkte kan vise impedansen af afstemte kredse og antenner |
| d) Et instrument, der kan vise en ukendt modstands værdi |
| 11. Et apparats funktion forstyrres af sendesignalet fra en amatørradiosender ved direkte indstråling i det forstyrrede apparats kredsløb. Hvad kan der gøres for at afhjælpe forstyrrelserne? | |
| a) Flytte amatørsenderens antenne længere væk fra det forstyrrede apparat Se VTS 8.udgave, afsnit 12.2 "Forholdsregler mod forstyrrelser" |
| b) Indsætte netfilter i amatørradiosenderen |
| c) Gøre amatørradiosenderens kabinet indstrålingssikkert |
| d) Indsætte ferritperler i amatørsenderens mikrofontilslutning |
| 12
Parasitsvingninger kan forekomme på frekvenser, der er lave i forhold
til senderens arbejdsfrekvens med forstyrrende udstråling til følge.
Hvor i senderens kredsløb kan årsagen findes? | |
| a) I senderens nøglekredsløb |
| b) I senderens udgangstrin Udgangstrinet forstærker signalet, og netop forstærkning er en betingelse for, at parasitsvingninger kan opstå. Parasitsvingninger skyldes, at transistorerne har højere forstærkning ved lave frekvenser end ved arbejdsfrekvensen. Herved kan der let opstå uønskede svingninger på en lav frekvens. |
| c) I senderens tastekredsløb |
| d) I senderens krystalfilter |
| 13. Må en radioamatør med et certifikat af kategori B benytte sin 2 meter VHF-radio under kortvarigt ophold i Tyskland? | |
| a) Nej |
| b) Ja En radioamatør fra et CEPT-land (fx Danmark), som er i besiddelse af B-certifikat eller A-certifikat, må køre amatørradio i et andet CEPT-land (fx Tyskland) under kortere ophold uden at søge gæstelicens i det land, han besøger. Under besøget skal han følge reglerne for amatørradio i det pågældende land og for den kategori, som han har. Danske radioamatører, som besøger et andet CEPT-land, skal anvende det pågældende lands prefix foran deres eget kaldesignal. Hvis OZ1AA besøger Tyskland, skal han anvende kaldesignalet DL/OZ1AA. Et D-certifikat gælder i Danmark/Færøerne/Grønland og må ikke bruges i andre lande. Se også http://operatorlicens.dk/CEPT.html |
| c) Ja, men kun hvis morseprøven er bestået |
| d) Ja, men kun hvis de tyske myndigheder har meddelt tilladelse hertil |