Forholdet mellem spidsværdi og effektivværdi er 1,41 (kvadratrod 2). Effektivværdien er 1,41 gange lavere end spidsværdien, altså 10/1,41 = 7,07 volt.
Se VTS 8 .udg. afsnit 3.11 "Sinusformede signaler"
| 1. Hvad er effektivværdien af spændingen for et sinussignal, hvor spidsværdien er 10 volt? | |
| Ca. 7 volt Forholdet mellem spidsværdi og effektivværdi er 1,41 (kvadratrod 2). Effektivværdien er 1,41 gange lavere end spidsværdien, altså 10/1,41 = 7,07 volt. Se VTS 8 .udg. afsnit 3.11 "Sinusformede signaler" |
| Ca. 5 volt |
| Ca. 20 volt |
| Ca. 14 volt |
| 2. I en lille spole anvendt i et lavfrekvenskredsløb indskydes en ferritkerne, som næsten udfylder det indre af spolen. Hvad kan vi forvente af ændringer i spolens selvinduktion? | |
| Den bliver meget større Citat fra VTS 8 .udg. afsnit 4.4.2 "Selvinduktion": Desuden kan man forøge selvinduktionen meget betydeligt ved at indsætte magnetisk materiale i form af en jernkerne i spolen. |
| Den falder på grund af tab |
| Det kan vi ikke sige noget om |
| Den ændrer sig ikke |
 3. Tegningen viser skematisk en bipolær NPN-transistor i fælles kollektorkobling (emitterfølger). Hvad kan der siges om udgangsimpedansen? | |
| Den er meget stor |
| Den er stor |
| Den er lav Se VTS 8. udg. afsnit 4.7.4 "Transistorkoblinger" - især tabel 4.7.7 hvor udgangsimpedansen for jordet kollektor betegnes som "lille". |
| Den er middel |
| 4. Hvilket udtryk anvendes for godheden for en resonanskreds? | |
| d-faktor |
| Tabsfaktoren |
| X-faktoren |
| Q-faktoren Se VTS 8. udg. afsnit 5.3.1.5 "Båndbredde" |
 5. Diagrammet viser en sammenbygning af krystaller og kondensatorer. Hvilket kredsløb er der tale om? | |
| Krystalfilter Se VTS 8. udg. afsnit 5.3.2.7 "Krystalfilter" |
| Krydsmodulationsfilter |
| Krystalkalibrator |
| Allpas filter |
 6. Diagrammet viser et kredsløb, hvor et MF-signal (1) ensrettes (2), ved (3) har vi det ønskede LF-signal. Hvad kaldes dette kredsløb? | |
| En produktdetektor |
| En SSB-detektor |
| En seriedetektor |
| En AM-detektor Se VTS 8. udg. afsnit 7.3.1 "AM-modtager" hvor funktionen forklares: Detektordioden vil ensrette HF-signalet, så kun en DC-værdi og modulationssignalet sammen med en lille HF-rest er tilbage. HF-resten fjernes med det viste RC-led, og udgangskondensatoren spærrer for DC-værdien og lader kun det detekterede LF-signal passere. |
| 7. Hvilken af følgende metoder kan anvendes som AGC i en modtager for SSB-signaler? | |
| Høj forstærkning i mellemfrekvensdelen, som sikrer et begrænset udgangssignal til detektoren |
| Anvendelse af kapacitetsdioder til afstemning af HF-forstærkeren |
| Mellemfrekvenssignalet ensrettes til en DC-spænding, som regulerer mellemfrekvensforstærkningen Se VTS 8. udg. afsnit 7.4.10 "Automatisk forstærkningskontrol (AGC)". |
| Mellemfrekvenssignalet ensrettes til en DC-spænding, som regulerer oscillatorfrekvensen |
| 8. Hvilket formål tjener det at anbringe en antennetuner imellem antenne og antennekabel? | |
| At tune antennens resonansfrekvens |
| At tilpasse antenneimpedansen til kabelimpedansen Se VTS 8. udg. afsnit 9.5.11 "Antennetunere" |
| At øge impedansen i antennekablet mest muligt |
| At opnå et stort SWR-forhold |
| 9. Hvad er karakteristisk for udbredelsesformen sporadisk E-refleksion? | |
| Den kan for VHF-signaler være særdeles retningsbestemt og afgrænset til små områder på jorden Se VTS 8. udg. afsnit 10.4.1 "Sporadisk E" |
| Den forøger fra tid til anden polarisationen ved udbredelse over vand |
| Den giver sporadisk elektriske forstyrrelser i telegraftegnene ved frekvenser under ca. 4 MHz |
| Den giver sporadisk mulighed for korte forbindelser på 3,5 MHz om vinteren |
 10. Diagrammet viser en spændingsdeler og et voltmeter med en indre modstand på 100 kiloohm. Hvilken spænding vil man kunne aflæse på voltmeteret? | |
| Ca. 5 V |
| Ca. 10 V |
| Ca. 2,54 V |
| Ca. 0,83 V Den øverste modstand i spændingsdeleren er på 1 Mohm. Den kalder vi R1. Den nederste modstand i spændingsdeleren kalder vi R2, og dens værdi er 1 Mohm parallelt med 100 kohm. R2 = (100k * 1000k)/(100k + 1000k) = 90,9 kohm Spændingsdeleren ser nu sådan ud:  Nu kan Uout beregnes: Uout = Uin * R2/(R1 + R2) Uout = Uin * 90,9k/(1000k + 90,9k) = 10 * 0,083 = 0,83 V |
| 11. Din HF-amatørsender laver forstyrrelser i din nabos TV. Forstyrrelserne skyldes, at en bredbåndsforstærker indskudt i naboens antenneanlæg overstyres. Hvis forstærkeren fjernes, mister han en af de kanaler, han ønsker at se. Hvilken løsning er nærliggende? | |
| At montere bredbåndsforstærkeren i en skærmet kasse Denne løsning forhindrer ikke kraftige HF-signaler på bredbåndsforstærkerens indgang. |
| At indsætte et højpasfilter mellem antenne og bredbåndsforstærker Som beskrevet i VTS 8. udg. afsnit 12.7.1 skal man forhindre det forstyrrende signal i at nå frem til TV-apparatet eller i dette tilfælde: bredbåndsforstærkeren. Et højpasfilter lader TV-signalerne fortsætte til bredbåndsforstærkeren, mens radioamatørens HF-signaler, som ligger på lavere frekvenser, fjernes. |
| At indskyde en balun mellem bredbåndsforstærker og TV |
| At indsætte et højpasfilter mellem bredbåndsforstærkeren og TV'et Dårlig løsning: Filteret beskytter ikke bredbåndsforstærkeren. |
| 12.En radiolytter bruger en batteridrevet modtager til frekvensområdet ca. 526 kHz - 1626 kHz (mellembølgeområdet). Han oplever interferens, når to lokale radioamatører sender samtidigt. Den ene sender på 28,70 MHz, og den anden sender på 29,41 MHz. På hvilken frekvens vil lytteren opleve forstyrrelser? | |
| 1420 kHz |
| 1485 kHz |
| 710 kHz Forstyrrelsen skyldes blanding af de 2 frekvenser i modtagerens indgangstrin. Der opstår 2 nye frekvenser: Summen = 28,70 MHz + 29,41 MHz = 58,11 MHz Differencen = 29,41 MHz - 28,70 MHz = 0,71 MHz = 710 kHz Det er altså differencen, som forstyrrer i mellembølgebåndet på 710 kHz. Se også VTS 8. udg. afsnit 12.4.3 "Intermodulation" |
| 1341 kHz |
| 13. I frekvensbånd op til 146 MHz skal det udsendte signal, målt 1 spektralbredde uden for de tilladte båndgrænser, være dæmpet i forhold til spidssendeeffekten (PEP). Hvor stor skal dæmpningen mindst være? | |
| 70 dB |
| 50 dB |
| 80 dB |
| 60 dB Denne værdi findes i Bekendtgørelsen (BEK531), bilag 4, afsnit 3.2: I frekvensbånd op til 146 MHz skal det udsendte signal målt 1 spektralbredde uden for de tilladte båndgrænser være dæmpet mindst 60 dB i forhold til spidssendeeffekten (PEP). |
| 14. Hvordan anvendes danske kaldesignaler i lande, der har tilsluttet sig CEPT-anbefaling T/R 61-01 - fx i Tyskland, som har præfiks "DL"? | |
| Man anvender blot sit eget kaldesignal |
| Man skal anvende "DL/" foran sit eget kaldesignal Se notat om CEPT licens. |
| Man skal anvende "DL" i stedet for sit eget præfiks |
| Man skal anvende "/DL" efter sit eget kaldesignal |