Forklaringer til alm. teknisk prøve 2018-01-20

1. En forstærker afgiver en udgangseffekt på 10 watt ved et input på 100 mW. Hvor stor er forstærkningen i dB?
	40 dB
	20 dB 100 mW input bliver til 10 W output - det er en forstærkning på 100 gange. Da en forstærkning på 10 gange svarer til 10 dB, vil en forstærkning på 100 gange svare til 10 dB + 10 dB = 20 dB
	26 dB
	10 dB

2.Tegningen viser en af de mange transistortyper, som vi anvender i elektronikken. Hvilken type?
	JFET p-kanal
	MOSFET p-kanal
	MOSFET n-kanal
	JFET n-kanal Se VTS 8. udgave, figur 4.7.4 "Field-Effect transistor".

3.En AM detektor anvendes til dekodning af?
	Alle modulationsformer Enhver modulationsform kræver en detektor, som kan dekode signalet. En AM-detektor kan ikke dekode fx FM modulation.
	Signaler hvor amplituden moduleres Se VTS 8. udg. afsnit 7.3.1 "AM-modtager"
	Kan kun anvendes til almen modulation "Almen modulation" findes ikke.
	Signaler med konstant signalstyrke Her er tale om FM eller PM som ikke kan demoduleres af en AM detektor.

4. Hvilken faktor er af særlig betydning for at opnå høj selektivitet i en mellemfrekvensforstærker, der er opbygget med afstemte LC-kredse?
	At LC-kredsene har en lav Q-faktor
	At LC-kredsene har en høj Q-faktor Høj selektivitet er lig med lille båndbredde. Se VTS 8. udg. afsnit 5.3.1.5 "Båndbredde". Her står der, at et stort Q giver lille båndbrede og omvendt.
	At der anvendes elektrolytkondensatorer til afstemning af LC-kredsene Elektrolytkondensatorer anvendes normalt ikke til afstemning af HF-kredsløb.
	At spolerne har stort kobbertab

5. En VHF sender har 8 faste krystalfrekvenser i 2-meter båndet. Krystalfrekvensen triples to gange i to triplertrin. Hvilke omtrentlige frekvenser har krystaloscillatorerne?
	32 MHz
	16 MHz På denne tegning ses de to triplertrin:
	24 MHz
	48 MHz

6. Hvorfor anvendes der til tider en antennetuner mellem sender og antenne?
	A. For at tilpasse antennesystemet så senderen belastes korrekt Spørgsmålet er svært fordi det ikke angives hvor antennetuneren befinder sig fysisk. Ud fra spørgsmålet kan den kobles ind mellem senderens udgang og fødeledningen (almindelig placering). Den kan også indsættes mellem fødeledningen og antennens fødepunkt (bruges i specielle tilfælde). Teoretisk kan den også indsættes et vilkårligt sted på fødeledningen (upraktisk). OZ1BXM: Svar A er det mest dækkende svar, som jeg anser for at være korrekt.
	B. For at tilpasse fødeledningens karakteristiske impedans til antennen Fødeledningens karakteristiske impedans er normalt 50 ohm hvorimod antennens impedans ofte er højere eller lavere, fx 100 ohm. Der er således brug for tilpasning. Antennetuneren indkobles mellem antennens fødepunkt og fødeledningen. Dette svar kunne være det rigtige, hvis vi med sikkerhed vidste, at antennetuneren var anbragt ved antennen.
	C. For at tilpasse antennens udstrålingsdiagram til frekvensen Nej, en antennetuner har ingen indflydelse på udstrålingsdiagrammet.
	D.For at tilpasse fødeledningens karakteristiske impedans til senderen Fødeledningens karakteristiske impedans er normalt 50 ohm, og senderens udgangsimpedans er ligeledes 50 ohm. Her er ikke brug for tilpasning.

7. Et koaxialkabel har hastighedsfaktoren 0,66. Hvad er kabellængden for en hel bølgelængde for frekvensen 15 MHz?
	Ca. 20,0 meter
	Ca. 0,66 meter
	Ca. 30,3 meter
	Ca. 13,2 meter Formlen for sammenhængen mellem bølgelængde og frekvens er beskrevet i VTS 8.udg afsnit 3.10.3: c = λ x f hvor c er lysets hastighed, λ er bølgelængden, og f er frekvensen. Nu kan bølgelængden ved 15 MHz beregnes: λ = c/f Hvis c skrives som 300 og f skrives i Megahertz, så får man længden i meter. λ = 300/15 = 20 meter Da kablets hastighedsfaktor er 0,66 bliver dets fysiske længde kortere: Fysisk længde = 20 x 0,66 = 13,2 meter Hastighedsfaktoren er beskrevet i VTS 8.udg afsnit 9.5.4.

8. Hvilket frekvensbånd er bedst egnet til lange forbindelser om natten?
	Høje HF-frekvensbånd
	Lave HF-frekvensbånd Se VTS 8. udg. afsnit 10.2 "Ionosfæren" hvor der står følgende: Generelt kan man sige, at muligheden for lange forbindelser på de lave kortbølgebånd (1,8 - 10 MHz) er bedst om natten.
	SHF
	VHF

9. Der kan opleves særlige udbredelsesforhold på grund af temperatur-inversion. Hvordan opleves fænomenet på VHF?
	Ved at forholdene er totalt radiodøde
	Ved udbredelse over lange afstande med kraftige signaler Læs om temperatur-inversion i VTS 8. udg. afsnit 10.4.3 "Troposfæreudbredelse".
	Temperatur-inversion har ingen betydning for udbredelse på VHF
	Ved en syden og kogen af kraftige udladninger i radioen

10. Hvilket måleinstrument ses på diagrammet?
	Et voltmeter
	Et SWR instrument
	Et ohmmeter Den ukendte modstand tilsluttes yderst til venstre på diagrammet. Et ohmmeter indeholder altid en strømkilde. Jo større strøm, der løber i kredsløbet, jo mindre er den ukendte modstand. Se VTS 8. udg. afsnit 11.1.5 "Måling af modstand"
	Et amperemeter

11. Forstyrrelser af en radiomodtager eller TV-modtager kan skyldes intermodulation. Hvad er årsagen til, at der opstår intermodulation?
	At der forekommer indstråling i modtagerens ulineære LF-forstærker
	To eller flere stærke signaler forekommer på modtagerens indgang, samtidig med at modtageren er ulineær Se VTS 8. udg. afsnit 7.5.5 "Intermodulation og krydsmodulation"
	At det signal, der modtages, har mange uønskede sidefrekvenser
	At et kraftigt signal opsamles ad to veje (f.eks. via lysnet og via antenne)

12. Hvordan kan man forsøge at afhjælpe en forstyrrelse af en nærtliggende TV-modtager, som blokeres af en 2 meter VHF-sender?
	Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved TV-modtagerens antennetilslutning En åben kvartbølgestub har meget lav impedans (teoretisk værdi = 0 ohm) i den anden ende. Den vil således kortslutte det forstyrrrende signal. En kvartbølgestub er velegnet som filter over et smalt frekvensområde som fx 2 meter båndet. Se VTS 8. udg. afsnit 12.7.1 "Indstråling via antennetilslutningen"
	Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved TV-modtagerens antennetilslutning En lukket kvartbølgestub har høj impedans (teoretisk værdi = uendelig) i den anden ende, og kan ikke fjerne det forstyrrende signal.
	Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning Man vil i stedet indsætte et lavpasfilter ved senderen i tilfælde af forstyrrelser af højere frekvenser (TV signaler).
	Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning Man vil i stedet indsætte et lavpasfilter ved senderen i tilfælde af forstyrrelser af højere frekvenser (TV signaler).

13. Må man referere, hvad man hører på frekvensbåndene af kommunikation mellem landmobile radiostationer (f.eks. taxa, vognmænd, hjemmeplejen)?
	Ja, men kun hvis det er hørt på frekvenser over 30 MHz
	Ja
	Nej Paragraf 20 i Bekendtgørelsen (BEK1330) lyder således: § 20. Indholdet og eksistensen af radiosignaler, som modtages af andre end den, for hvem de er bestemt, må ikke bruges, offentliggøres eller videregives til uvedkommende. Stk. 2. Tavshedspligten i stk. 1 gælder ikke radiokommunikation, der er beregnet til almindelig brug for offentligheden, f.eks. nødsignaler, navigationssignaler, amatørradio, radiofoni- og fjernsynsudsendelser.
	Ja, bare man ikke anvender informationerne til noget

14. I frekvensbånd mellem 50 og 146 MHz må senderens spektralbredde ikke overstige:
	5,1 kHz
	8 kHz
	2,1 kHz
	16 kHz Svaret findes i Bekendtgørelsen (BEK1330), bilag 4, afsnit 3.2: