1. Gennem den viste modstand går en strøm på 1 A. Hvor stor effekt afsættes i modstanden?
Ohms lov: P = R x I²
P = 3 x 1² = 3 W
1. Gennem den viste modstand går en strøm på 1 A. Hvor stor effekt afsættes i modstanden? | |
| a) 9 W |
| b) 1 W |
| c) 0,33 W |
| d) 3 W Ohms lov: P = R x I² P = 3 x 1² = 3 W |
| 2. En spole med selvinduktionen 2 millihenry er viklet således, at længden og diameteren for spolen er ens. Uden at ændre længde og diameter forøges vindingstallet til det dobbelte. Hvordan indvirker det på selvinduktionen? | |
| a) Selvinduktionen formindskes |
| b) Selvinduktionen bliver kapacitiv |
| c) Selvinduktionen ændres ikke |
| d) Selvinduktionen forøges Mange vindinger giver større selvinduktion end få vindinger. Se VTS 8. udgave, afsnit 4.4.2 Selvinduktion |
 3. Tegningen viser et krystalfilter. Hvordan vil vi beskrive filterets frekvensresponse? | |
| a) Som båndstopfilter |
| b) Som højpasfilter |
| c) Som lavpasfilter |
| d) Som båndpasfilter Se VTS 8. udgave, afsnit 5.3.2.4 Krystalfilter |
 4. Figuren viser et blandertrin til en sender, hvor et signal på 31 MHz blandes med et VFO-signal. Hvilket af følgende sæt frekvenser vil kunne anvendes, således at sendersignalet bliver 144,5 MHz? | |
| a) 144,5 MHz hhv. 145,5 MHz |
| b) 82,5 MHz hhv. 206,5 MHz |
| c) 131 MHz hhv. 231 MHz |
| d) 113,5 MHz hhv. 175,5 MHz Blanderens udgangsfrekvens 144,5 MHz er lig med summen eller differensen mellem de 2 indgangsfrekvenser. 113,5 MHz + 31 MHz = 144,5 MHz (summen) 175,5 MHz - 31 MHz = 144,5 MHz (differencen) Se VTS 8. udgave, figur 7.2.2 (side 65) |
| 5. Hvilket trin (funktionsblok) i en superheterodynmodtager er bestemmende for selektiviteten? | |
| a) Mellemfrekvensforstærkeren Denne forstærkers opgave er at indføre den endelige selektivitet i modtageren. Se VTS 8. udgave, afsnit 7.4.4 Mellemfrekvensforstærker |
| b) Squelch'en |
| c) Oscillatoren | |
| d) Mixeren (blanderen) |
 6. Tegningen viser en halvbølge multibåndsdipol med spærrekredse for 18,1 MHz. Antennen har resonanser på 10,1 MHz og 18,1 MHz. Hvad er den omtrentlige længde af trådene A og B? | |
| a) A = 5 og B = 6 meter |
| b) A = 3 og B = 4 meter Bølgelængden på 10,1 MHz: 300/10,1 = 29,7 m Bølgelængden på 18,1 MHz: 300/18,1 = 16,7 m Antennen er en halvbølgeantenne, og derfor er længden følgende: Halvbølge ved 10,1 MHz = 27,7/2 = 14,8 m Halvbølge ved 18,1 MHz = 16,7/2 = 8,35 m Den inderste dipol på 18,1 MHz har længden B + B. Hele antennen med resonans på 10,1 MHz har længden A+B + B + A. --- Lad os se på den inderste dipol, som er i resonans ved 18,1 MHz. Spærrekredsene virker som afbrydelse ved denne frekvens. Vi har beregnet længden til 8,35 m hvilket svarer til B + B:  Derfor er B = 8,35/2 = 4,18 m. Det afrundes til 4 meter. b er det eneste svar, hvor B = 4 meter. - - - Lad os se på antennen når den er i resonans på 10,1 MHz. Spærrekredsene leder ved denne frekvens. Vi har beregnet længden til 14,8 m og vi har fundet B = 4 m.  Hver gren af antennen er 14,8/2 = 7,4 m. De 4 meter svarer til B. Så bliver A = 7,4 - 4 = 3,4 m som afrundes til 3 meter. Se VTS 8. udgave, afsnit 9.3.6 Dipol med spærrekredse |
| c) A = 6 og B = 8 meter |
| d) A = 4 og B = 5 meter |
| 7. Hvor ligger "radiohorisonten" i forhold til den "optiske horisont" under normale udbredelsesforhold på 145 MHz? | |
| a) Tættere på |
| b) Horisonterne er sammenfaldende |
| c) Dobbelt så langt ude |
| d) Lidt længere ude Som en tommelfingerregel kan man regne med, at radiohorisonten på VHF og UHF ligger omkring 15% længere ude end den optiske horisont. Se VTS 8.udgave, afsnit 10.3 Udbredelse på VHF og UHF. |
| 8. Hvad forstås ved "sporadisk E-refleksion"? | |
| a) Kortvarig refleksion fra et lille kraftigt ioniseret område i E-laget Se VTS 8.udgave, afsnit 10.4.1 Sporadisk E |
| b) Fading fra E-laget |
| c) Regn af elektriske partikler |
| d) Refleksion fra et ekstra kraftigt skydække |
 9. Tegningen viser en simpel reflektometerbro (SWR-meter). Den har en ulempe, bl.a. når det gælder skalavisning. Hvilken? | |
| a) Den skal monteres i en fast afstand fra senderen |
| b) Den er unøjagtig ved lave signalniveauer Unøjagtigheden skyldes, at dioden først leder ved 0,7 V. Lavere spændinger vises ikke på instrumentet. Se VTS 8.udgave, afsnit 11.7.1 Måling af standbølgeforhold. |
| c) Den kan ikke måle på ground plane (GP) antenner |
| d) Den belaster senderen for meget |
| 10. Hvad anvendes et oscilloskop til? | |
| a) Til at vise en senders squelch-indstilling |
| b) Til at vise et elektrisk signals kurveform Se VTS 8.udgave, afsnit 11.2.6 Oscilloskop |
| c) Til at vise en strømforsynings modulationsgrad |
| d) Til at vise et koaxialkabels bøjningsradius |
| 11.Et apparats funktion forstyrres af sendesignalet fra en amatørradiosender ved direkte indstråling i det forstyrrede apparats kredsløb. Hvad kan der gøres for at afhjælpe forstyrrelserne? | |
| a) Gøre amatørradiosenderens kabinet indstrålingssikkert |
| b) Indsætte ferritperler i amatørsenderens mikrofontilslutning |
| c) Indsætte netfilter i amatørradiosenderen |
| d) Flytte amatørsenderens antenne længere væk fra det forstyrrede apparat De 3 andre svarmuligheder vil ikke afhjælpe indstråling i det forstyrrede apparat. "Muligheden for feltbåren indstråling kan nedsættes ved at benytte mindre effekt og ved at anbringe senderens antenne så langt væk som muligt" Se VTS 8.udgave, afsnit 12.6 Koblingsvejen |
| 12
Hvordan kan man forsøge at afhjælpe en forstyrrelse af en nærtliggende TV-modtager, som blokeres af en 2 meter VHF-sender? | |
| a) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved TV-modtagerens antennetilslutning |
| b) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved TV-modtagerens antennetilslutning En åben kvartbølgestub har uendelig impedans i den ene ende og kortslutning i den anden ende. Når vi tilslutter kvartbølgestubben til TV-modtageren, ønsker vi en kortslutning af det forstyrrende signal. Derfor skal den anden ende af stubben være åben, og her er der uendelig impedans. Se VTS 8.udgave, figur 12.7.3 Kvartbølgestub |
| c) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
| d) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
| 13. Er det tilladt at sende på HF-amatørbåndene, hvis man har et certifikat af kategori B? | |
| a) Ja, men kun mellem kl. 08.00 og 24.00 |
| b) Ja, men kun mellem kl. 24.00 og 08.00 |
| c) Ja Se VTS 8.udgave, tabel side 12. |
| d) Nej |