![]() 1. Man kan lave en tegning af, hvordan spændingen over kondensatoren C vokser med tiden, når kontakten k sluttes. Hvad kaldes denne måde at vise spændingsforløb på? | |
![]() | a) En grafisk fremstilling af spændingen som funktion af tiden Her er et eksempel. Grafen stammer fra HTX i Holstebro. På x-aksen er 0 det tidspunkt, hvor kontakten sluttes og opladningen begynder. Tallene på Y-aksen angiver procent af batterispændingen. ![]() |
![]() | b) Et svingningsdiagram som funktion af strømmen |
![]() | c) En amplitudefremstilling som funktion af spændingen |
![]() | d) Et frekvensdiagram som funktion af tiden |
2. Hvad kan være en fordel ved at anvende integrerede kredsløb? | |
![]() | a) At alle komponenter i et integreret kredsløb sidder langt fra hinanden |
![]() | b) At et integreret kredsløb er særlig velegnet til at indgå i en sender med stor udgangseffekt |
![]() | c) At alle transistorer i et integreret kredsløb har stort set samme temperatur og elektriske egenskaber Se VTS 8.udgave, afsnit 4.8.2 "Integrerede kredsløb". |
![]() | d) At de enkelte transistorer i et integreret kredsløb optager megen plads |
![]() 3. Tegningen viser skematisk en bipolær NPN-transistor i fælles kollektorkobling (emitterfølger). Hvad kan der siges om udgangsimpedans? | |
![]() | a) Den er stor |
![]() | b) Den er middel |
![]() | c) Den er lav Se VTS 8.udgave figur 4.7.7 "De tre transistorkoblinger". Bemærk tabellen efter figuren. |
![]() | d) Den er meget stor |
![]() 4. Hvad er betegnelsen for kredsløb, som anvendes i strømforsyninger for at opnå en stabil udgangsspænding ved forskellig strømbelastning? | |
![]() | a) Et strømfilter |
![]() | b) Et stabiliseringskredsløb Se VTS 8.udgave afsnit 5.4.3 "Stabiliseringskredsløb i lavspændingsforsyninger". |
![]() | c) Et spændingsfilter |
![]() | d) En strømregulator |
5. Hvilken egenskab beskriver en modtagers evne til at give et acceptabelt udgangssignal, når antennesignalet er meget svagt? | |
![]() | a) Spejlfrekvens-selektiviteten |
![]() | b) Selektiviteten |
![]() | c) Følsomheden Se VTS 8.udgave afsnit 7.5.3 "Følsomhed". |
![]() | d) Nabokanal-selektiviteten |
![]() 6. Blokdiagrammet viser en G3E moduleret VHF-sender med frekvensmultiplikation. Hvad skal der stå i boksen, der er mærket med "?"? | |
![]() | a) TR (tripler) |
![]() | b) PM (fasemodulator) G3E betyder fasemodulation og derfor skal der stå PM i boksen. Betegnelsen G3E bruges af ITU, men almindeligvis anvendes forkortelsen PM. Se huskeark Betegnelser for modulation. |
![]() | c) AM (amplitudemodulator) |
![]() | d) DB (dobler) |
7. En lodret kvartbølge GP antennes udstråling i vandret plan er: | |
![]() | a) Retningsbestemt |
![]() | b) Koncentreret i 4 retninger |
![]() | c) Af form som et liggende ottetal |
![]() | d) Ens i alle retninger Se VTS 8. udgave, figur 9.4.5 "Udstrålingsdiagram for en GP-antenne". |
8. Hvorledes opstår Aurora reflektion? | |
![]() | a) Ved at magnetfeltet ved jordens poler bliver afladet |
![]() | b) Ved at partikler fra en solstorm indfanges af magnetfeltet ved jordens poler Se VTS 8. udgave, afsnit 10.4.2 "Aurora - nordlys". |
![]() | c) Ved kraftige storme på den nordlige eller sydlige halvkugle |
![]() | d) Ved midnatssol enten på syd- eller nordpol |
9. Der kan opleves særlige udbredelsesforhold på grund af temperatur-inversion. Hvordan opleves fænomenet på VHF? | |
![]() | a) Temperatur-inversion har ingen betydning for udbredelse på VHF |
![]() | b) Ved at forholdene er totalt radiodøde |
![]() | c) Ved udbredelse over lange afstande med kraftige signaler Se VTS 8. udgave, afsnit 10.4.3 "Troposfæreudbredelse". |
![]() | d) Ved en syden og kogen af kraftige udladninger i radioen |
10. Hvad kaldes det måleinstrument, der indskydes i antenneledningen for at undersøge, om antennesystemet er tilpasset korrekt? | |
![]() | a) Et multimeter |
![]() | b) Et absorptionsmeter |
![]() | c) En reflektometerbro (SWR-meter) Se VTS 8. udgave, afsnit 11.7.1 "Måling af standbølgeforhold". |
![]() | d) Et dykmeter |
11.Hvordan kan man forsøge at afhjælpe en forstyrrelse af en nærtliggende TV-modtager, som blokeres af en 2 meter VHF-sender? | |
![]() | a) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
![]() | b) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning |
![]() | c) Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
![]() | d) Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning Se VTS 8.udgave, afsnit 12.7.1 "Indstråling via antennetilslutning" samt figur 12.7.3. |
12
Hvad kan det skyldes, at et tv-apparat forstyrres af to nærtboende
radioamatører, når disse sender samtidig? Sender de hver for sig,
opstår der ingen forstyrrelser. | |
![]() | a) Signalerne påvirker hinanden i luften på vej til tv-apparatet |
![]() | b) Der anvendes for lange antennekabler |
![]() | c) Intermodulation i tv-apparatet Se VTS 8.udgave, afsnit 7.5.5 "Intermodulation og krydsmodulation" |
![]() | d) Indstråling i antenne og lysnet i modfase |
13. Radioanlæg, der benyttes i forbindelse med et certifikat af kategori A, må være indrettet frekvensmæssigt til: | |
![]() | a) Kun frekvenser under 30 MHz |
![]() | b) Alle frekvenser |
![]() | c) Kun frekvenser over 30 MHz |
![]() | d) Kun amatørradiofrekvenser, jf. bilag 4 i Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler m.v. |
14. Hvad giver CEPT-anbefaling T/R 61-01 mulighed for? | |
![]() | a) Anvendelse af danske A-, B- og D-certifikater i EU-lande |
![]() | b) Anvendelse af danske A-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen Se huskeark CEPT licens. |
![]() | c) Anvendelse af danske D-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen |
![]() | d) Anvendelse af danske B-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen |