Forklaringer til A-opgaver-1

1. Hvad er Wattsekunder måleenhed for?
	Power
	PEP
	Effekten
	Energien Se VTS 8. udg. afsnit 3.7 nederst

2. Tegningen viser et vektordiagram for strøm, spænding og fase for en komponent. Hvilken passiv komponent er der tale om?
	En resonanskreds
	En zenerdiode
	En kondensator I en kondensator kommer strømmen før spændingen. I praksis ses det ved, at en elektrolytkondensator trækker en stor strøm, når den tilsluttes en spændingskilde. Først derefter opbygges en spænding over kondensatoren. Vektordiagrammet på tegningen findes ikke i VTS 8. udg. eller VTS 7.udg. Derfor er dette spørgsmål svært. Vektordiagrammet læses sådan: Forestil dig, at de 2 pile er viserne på et ur. Vinkelen mellem pilene er hele tiden den samme. Pilene drejer mod solens retning (baglæns). Den pil, som først passeret klokken 12, er I. Dernæst passerer pilen V. Altså: strømmen kommer før spændingen. Note: Et vektordiagram for en selvinduktion, hvor spændingen kommer før strømmen, ser således ud:
	En selvinduktion

3. Modstanden R i diagrammet er en NTC modstand. Hvis temperaturen stiger, hvad sker der så med spændingen i punkt A?
	Den falder NTC betyder Negativ Temperatur Coefficient. Modstandsværdien bliver mindre, når temperaturen stiger.
	Den stiger
	Den bliver konstant 5 V
	Den ændres ikke

4. Tegningen viser 2 parallelforbundne, tabsfri spoler med selvinduktionerne L1 = 200 µH og L2 = 300 µH. Generatoren leverer 100 mV (effektivværdi) ved frekvensen 1 MHz. Beregn strømmen (effektivværdi) som spolerne tilsammen aftager fra generatoren.
	100 mA
	18 mA
	0,13 mA Her følger udregningen fra VTS 7. udg. side 120 opgave 2.
	0,025 mA

5. Anbringer man en jernkerne i en spole, vil spolens selvinduktion normalt:
	mindskes
	øges Se VTS 8. udg. afsnit 4.4.2
	forblive uændret
	blive ustabil

6. Omkring resonansfrekvensen f₀ varierer impedansen af en parallelsvingningskreds som skitseret på figur A, B, C eller D?
	Figur A Se VTS 8. udg afsnit 5.3.1.2
	Figur B
	Figur C
	Figur D

7. Hvad forstår vi ved begrebet "rumbølger" på frekvenser under 31 MHz?
	Rumbølger opstår først ved frekvenser langt over 31 MHz
	Signaler udsendt fra satellitstationer i rummet
	Rumbølgen er signalet umiddelbar rundt om antennen
	Det er signaler, som reflekteres fra ionosfæren Se VTS 8. udg. afsnit 10.1.3

8. Der findes et andet navn for Aurora. Hvilket?
	Troposfærescatter
	Nordlysreflektion Se VTS 8. udg. afsnit 10.4.2
	Diffraktion
	Meteorscatter

9. En 4-bits digital tæller kan tælle fra 0 og til:
	7
	31
	15 Det mindste tal med 4 bit er 0000 (binært). Svarer til 0 i titalssystemet. Det største tal med 4 bit er 1111 (binært). Svarer til 15 i titalssystemet.
	3

10. Hvilket af følgende instrumenter kan fortælle os noget om formen af indhyllingskurven af et HF-signal?
	Et HF-voltmeter
	Et multimeter med HF-probe
	En SWR-målebro
	Et tilstrækkeligt hurtigt oscilloskop Indhyllingskurven er signalets form. Ved at se på signalets form kan man opdage forvrængning mm. Kun et oscilloskop kan vise dette. Se eksempler i VTS 8. udg. figur 6.2.1 og figur 6.6.2

11. Det er ikke altid, vi selv opdager, at en forstærker eller et senderudgangstrin kan gå i en form for selvsving på en høj frekvens i forhold til arbejdsfrekvensen. Hvad kan vi gøre for at forhindre, at disse parasitiske svingninger optræder?
	Indskyde et lavpasfilter
	Indsætte små modstande og ferritperler på HF-varme steder HF-varme steder er punkter i et kredsløb, hvor der er en høj HF-spænding. Her kan parasitsvingninger optræde. En ferritperle kvæler de høje frekvenser (parasitter), mens de lavere frekvenser (arbejdsfrekvensen) kun påvirkes ubetydeligt.
	Stationen bør forsynes med HF-jord og et godt netfilter
	Indskyde et effektivt pi-led i antenneledningen

12. Parasitsvingninger kan forekomme på frekvenser, der er lave i forhold til en senders arbejdsfrekvens, med udstråling til følge. Hvor i kredsløbet vil vi først søge årsagen?
	Ved afstemte kredse med samme resonansfrekvens
	Vi bør først undersøge senderens power
	Parasitsvingninger optræder i forbindelse med frekvensmultiplikation
	I forbindelse med mulige lave resonanser i fx drosselspoler Se VTS 5. udg. afsnit 9.2

13. Hvad betyder Q-koden QSY?
	Skal jeg standse sendingen?
	Skal jeg nedsætte effekten?
	Skal jeg skifte til en anden frekvens? Se VTS 8. udg. afsnit 2.3
	Skal jeg sende langsommere?

14. Hvordan skal du bruge dit kaldesignal hvis du er på besøg i Sverige?
	Du skal benytte SM/ før dit eget kaldesignal Se VTS 8. udg. afsnit 2.1.8
	Du skal benytte /SM bagefter dit eget kaldesignal
	Må du bruge SM, dit nummer og dit suffiks
	Må du helt undgå at bruge OZ