![]() | |
![]() | Diagram A |
![]() | Diagram B Instrumentet kan kun vise DC spænding. Dioden er nødvendig for at AC signalet fra signalgeneratoren kan ensrettes og vises på instrumentet. |
![]() | Diagram C |
![]() | |
![]() | En reaktans Forkert, den har en krum kurve. |
![]() | En diode Forkert, den har en krum kurve. |
![]() | En kapacitet Forkert, den har en krum kurve. |
![]() | En modstand. Korrekt, i en modstand er der en lineær sammenhæng mellem strøm og spænding som grafen viser. |
3.
En push-pull LF-forstærker er forspændt således, at der uden signal
næsten ikke løber nogen strøm i udgangstrinet. Hvilken klasse arbejder
forstærkeren i? | |
![]() | Klasse B |
![]() | Klasse A. |
![]() | Klasse C |
![]() | Klasse AB Se VTS 8. udg.afsnit 5.5.4 |
4. Hvilken modulationsgrad er det tilrådeligt at vælge for en AM-moduleret sender, hvis vi ønsker høj effektivitet og samtidig vil være sikker på god linearitet? | |
![]() | 30 % |
![]() | 50 % |
![]() | 80 % Modulationsgraden kan ligge mellem 0 % og 100 %. Ved 100 % modulation er der risiko for overmodulation - derfor er 80% det sikre valg, når god linearitet ønskes. |
![]() | 100 % |
5. SWR-forholdet på en nyophængt antenne er ikke optimalt. En måling med en impedansbro viser kapacitiv komponent. Hvad kan vi sige om antennelængden? | |
![]() | Den er for lang |
![]() | Den er for kort Se VTS 8. udg. eksempel 9.4.3.1 |
![]() | Tråden er for tynd |
![]() | Tråden er for tyk |
6. Hvordan kan man forklare, at der kun tilsyneladende afsættes effekt i en tabsfri selvinduktion, hvor der løber vekselstrøm? | |
![]() | Strøm og spænding er faseforskudt 90 grader. |
![]() | Der er ingen spænding over selvinduktionen |
![]() | Strøm og spænding er faseforskudt 180 grader. |
![]() | Strøm og spænding er i fase |
7. Hvad betyder MUF? | |
![]() | Minimale ultrakorte frekvenser |
![]() | Minimum usable frequency |
![]() | Maximum usable frequency Se VTS 8. udg. afsnit 10.1.3 |
![]() | Maksimale ultrahøje frekvenser |
8. Hvor mange år er der imellem maksimum af solpletter? | |
![]() | 5 år |
![]() | 9 år |
![]() | 11 år Se VTS 8. udg. afsnit 10.2 |
![]() | 14 år |
9. Hvilket instrument vil du bruge til nemt at måle en LC-kreds' resonansfrekvens, når du blot skal kende frekvensen med nogle procents nøjagtighed? (Det kan til eksempel være en antennetraps' resonans, du vil måle). | |
![]() | En frekvenstæller |
![]() | Et oscilloskop |
![]() | Et dykmeter Se VTS 8. udg. afsnit 11.2.4: Dykmeteret kan måle resonans på afstemte kredse, antenner og fødekabler mv Nøjagtigheden er [..] 1-2% af den aflæste værdi.. |
![]() | Et absorptionsmeter |
10. Hvordan kan vi med få ord beskrive virkemåden af et dykmeter? | |
![]() | Et dykmeter er en absorptionsmåler med kalibreret indikator |
![]() | Et instrument, der viser impedansen af afstemte kredse og antenner |
![]() | Viser en ukendt oscillators frekvens |
![]() | Dykmeteret er en lille målesender med udskiftelige spoler og frekvensaflæsning. Se VTS 8. udg. afsnit 11.2.4 |
11. En 50 MHz sender forstyrrer i FM-radiofonibåndet (88-108 MHz). Hvad kan dette skyldes? | |
![]() | At 50 MHz senderens antenne er lodret polariseret |
![]() | At 50 MHz senderen udsender harmoniske Den 2. harmoniske af 50 MHz er 100 MHz, som er lige midt i FM-båndet. Denne harmoniske er den mest oplagte synder. |
![]() | At 50 MHz senderen er krystalstyret. |
![]() | At solen skinner |
12. Din nabo spørger dig, om det muligvis kan skyldes din radiosender, at signalstyrken fra hans radiomodtager i perioder falder betydeligt. Det viser sig at være årsagen. Hvad kaldes denne form for forstyrrelser af en modtager? | |
![]() | Interferens |
![]() | Blokering Se VTS 8. udg. afsnit 12.4.1 |
![]() | Intermodulation |
![]() | Parasitter |
13. Må en radioamatør med certifikat af kategori A benytte sin VHF-radio under midlertidigt ophold i Tyskland? | |
![]() | Ja, men kun hvis de tyske myndigheder har meddelt tilladelse hertil |
![]() | Ja Det danske amatørradio certifikat kategori A giver tilladelse til at bruge sin radio under besøg i andre CEPT-lande, herunder Tyskland. Bestemmelsen findes her: T/R 61-01 |
![]() | Ja, men kun hvis morseprøve er bestået |
![]() | Nej |
14. Hvilken Q-kode anvendes til at spørge, hvem der kalder en? | |
![]() | QRC? |
![]() | QRZ? Se VTS 8. udg. afsnit 2.3 |
![]() | QRH? |
![]() | QRS? |