VTS 8, afsnit 3.12
| 1. Hvad er karakteristisk ved et symmetrisk firkantsignal uden jævnspændingskomponent? | |
| Det har samme spids- og effektivværdi VTS 8, afsnit 3.12 |
| Det har meget lavt indhold af harmoniske signaler |
| Det består kun af en grundfrekvens |
| Det forstærkes bedst i en forstærker opbygget med vacuumrør |
| 2. Hvad kaldes elektroderne i et triode-vacuumrør? | |
| Anode, skærmgitter og katode |
| Anode, fanggitter og glødetråd |
| Fanggitter, styregitter og glødetråd |
| Anode, styregitter og katode VTS 8, afsnit 4.8.1 (Triode) |
| 3. Hvorfor anvendes en jernkerne i en transformator? | |
| For at afskærme sekundær- og primærvindingerne fra hinanden Nej, de to vindinger skal netop kobles magnetisk til hinanden, og ikke afskærmes. |
| For at afskærme de magnetiske spredningsfelter |
| For at undgå store tab i primær- og sekundærvindingerne |
| For at opnå en effektiv kobling imellem primær- og sekundærvindingerne VTS 5, side 38: Jo tættere, de to spoler er på hinanden, jo kraftigere er koblingen mellem dem. Dette udtrykkes ved koblingskoefficienten k. Koblingskoefficienten kan højest blive 1 svarende til kraftigst mulig kobling, hvor hele magnetfeltet fra den ene spole passerer gennem den anden. Hvis man vikler de to spoler på samme jernkerne, kan man i praksis opnå k = 0,9 - 0,95. For to luftspoler er k = 0,6 - 0,7 når den ene spole vikles uden på den anden. |
 | |
| Modulatorkredsløb |
| AGC kredsløb |
| Spændingsstabiliseringskredsløb Diagrammet er tegnet korrekt, men der mangler markering af indgang og udgang. Indgangen er til venstre (kollektor), og udgangen er til højre (emitter). Zenerdioden sidder mellem basis og stel; den stabiliserer udgangsspændingen. |
| Oscillatorkredsløb |
 | |
| En CW/SSB AGC-forstærker |
| En dual-gate CW/SSB produktdetektor VTS 5, side 79 figur 20 viser en produktdetektor, som dog ikke er opbygget med dual-gate MOSFET. En produktdetektor har altid to input: MF og BFO (krystaloscillator). Den har ét output: LF. Diagrammet i denne opgave er ikke vist i VTS. |
| Indgangskredsen i en dobbeltsuper |
| En dual-gate MOSFET LF-forstærker |
| 6. En kortsluttet transmissionslinie er anvendt som resonanskreds. Den laveste resonansfrekvens er 50 MHz. Hvad er frekvensen af næste harmoniske, hvor impedansen er høj? | |
| 150 MHz VTS 8, afsnit 9.5.10: En transmissionlinie, som er 1/4 bølgelængde lang og kortsluttet i den ene ende, vil udvise meget høj impedans (Z) i den anden ende, og opføre sig som en parallelkreds. En transmissionslinie, som er 2/4 bølgelængde lang og kortsluttet i den ene ende, vil udvise meget lav impedans (kortslutning) i den anden ende, og opføre sig som en seriekreds. En transmissionslinie, som er 3/4 bølgelængde lang og kortsluttet i den ene ende, vil opføre sig på samme måde som hvis den var 1/4 bølgelængde lang (beskrevet ovenfor). Spørgsmål 6 angiver ikke, hvor lang transmissionslinien er, men jeg antager, at den er 1/4 bølgelængde lang ved 50 MHz. Denne længde passer med beskrivelsen i opgaven. Tegningen viser impedansforløbet ved 50 MHz (grundfrekvensen), 100 MHz (2. harmoniske) og ved 150 MHz (3. harmoniske).(Klik på tegningen for at se en større udgave).  Ved 50 MHz er impedansen høj, ved 100 MHz er den lav. Ved 150 MHz er impedansen igen høj. |
| Der er ingen. |
| 100 MHz Ved denne frekvens er impedansen lav. |
| 75 MHz Denne frekvens er ikke en harmonisk af 50 MHz. |
| 7. Et afmålt stykke transmissionslinie kan anvendes som impedanstransformator. Hvad kaldes denne form for transformator? | |
| En langbølgestub |
| En balun |
| En kvartbølgetransformator Se VTS 8, afsnit 9.5.9: Kvartbølgelinie som impedanstransformator |
| En bølgebryder |
| 8. Hvor ligger ”radiohorisonten” i forhold til den ”optiske horisont” under normale udbredelsesforhold på 145 MHz? | |
| Lidt længere ude Se VTS 8, afsnit 10.1.2: På VHF når jordbølgen omkring 15% længere end den optiske horisont. |
| Tættere på |
| Horisonterne er sammenfaldende |
| Dobbelt så langt ude |
| 9. Hvor længe varer sporadisk E-refleksion på VHF normalt? | |
| Sporadisk E-refleksion opstår ikke på VHF |
| Fra minutter til timer Se VTS 8, afsnit 10.4.1 |
| Fra måneder til kvartaler |
| Fra uger til måneder |
| 10. Med hvilket af følgende instrumenter kan vi foretage en relativ nøjagtig måling af en ukendt svingningskreds’ resonansfrekvens? | |
| Et absorptionsmeter Absorptionsmeteret kan bruges til måling af resonansfrekvensen i en ukendt svingningskreds, men det kræver, at svingningskredsen er tilsluttet en aktiv oscillator. |
| . | En frekvenstæller |
| Et oscilloskop |
| Et dykmeter Se VTS 8, afsnit 11.2.4 Frekvensmåling med dykmeter afhænger ikke af, at svingningskredsen er koblet til en aktiv oscillator. Dette svar er det mest dækkende. |
| 11. Hvad kan der gøres for at forhindre uønsket udstråling af harmoniske svingninger fra en HF-senders antennetilslutning? | |
| Indskyde et effektivt højpasfiler i antenneledningen |
| Forsyne senderen med HF-jord og et godt netfilter |
| Indskyde et lavpasfilter på fødeledningen mellem sender og antenne Se VTS 8, afsnit 12.5 |
| Indsætte ferritperler i mikrofonledningen tæt på senderen |
| 12. Hvad forstår man ved begrebet ”intermodulation”? | |
| Når modulationen er så kraftig, at squelch-kredsløbet lukker for lavfrekvensen |
| Når to kraftige signaler blandes og der dannes en frekvens, der ligger tæt på den ønskede modtagerfrekvens Se VTS 8, afsnit 7.5.5 |
| Når modulationen på grund af forvrængning i modtageren skifter fra FM til AM |
| Når modulationen er så kraftig, at AGC-kredsløbet overstyres |
| 13. Hvordan anvendes danske kaldesignaler i lande, der har tilsluttet sig CEPT-anbefaling T/R 61-01 fx i Tyskland, som har præfiks ”DL”? | |
| Man skal anvende ”DL/” foran sit eget kaldesignal Se referat af T/R 61-01. |
| Man skal anvende”DL” i stedet for sit eget præfiks |
| Man skal anvende ”/DL” efter sit eget kaldesignal |
| Man anvender blot sit eget kaldesignal |
| 14. Hvad giver CEPT-anbefaling T/R 61-01 mulighed for? | |
| Anvendelse af danske A-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen Se referat af T/R 61-01. Kun A-certifikater kan bruges som CEPT licens. |
| Anvendelse af danske A-, B- og D-certifikater i EU-lande |
| Anvendelse af danske D-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen |
| Anvendelse af danske B-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen |