1.
Hvor stor er kortslutningsstrømmen for 10 ens 1,5 volt batterier i serie? | |
10 gange så stor som for et enkelt batteri. | |
Den samme som fra et enkelt 1,5 volt batteri. Forklaringen er i eksempel 3. Men først skal vi se på princippet for seriekobling af batterier. Der vil altid være en indre modstand i et batteri. I eksempel ovenfor ses et batteri med spændingen U. Batteriets indre modstand hedder Ri. Batteriet er kortsluttet. Kortslutningsstrømmen kaldes I, og den har værdien U/Ri. Eksempel 3 viser værdierne ved 10 ens seriekoblede batterier. Det ses, at kortslutningsstrømmen I for de 10 batterier er U/Ri. Det er altså den samme strøm som ved et enkelt batteri. | |
Den er lig med kortslutningsstrømmen for en enkelt celle divideret med antallet af celler. | |
Den er bestemt af det svageste batteri i serieforbindelsen. |
2. Hvad er effektforholdet, når dæmpningen er 20 dB? | |
2 gange | |
10 gange | |
100 gange 10 dB svarer til 10 gange. 20 dB svarer til 100 gange. | |
1000 gange |
3. Tegningen viser et vektordiagram for strøm, spænding og fase for en komponent. Hvilken passiv komponent er der tale om? | |
En kondensator I en kondensator kommer strømmen før spændingen. I praksis ses det ved, at en elektrolytkondensator trækker en stor strøm, når den tilsluttes en spændingskilde. Først derefter opbygges en spænding over kondensatoren. Vektordiagrammet læses sådan: Forestil dig, at de 2 pile er viserne på et ur. Vinkelen mellem pilene er hele tiden den samme. Pilene drejer mod solens retning (baglæns). Den pil, som først passeret klokken 12, er I. Dernæst passerer pilen V. Altså: strømmen kommer før spændingen. | |
En zenerdiode | |
En resonanskreds | |
En selvinduktion |
4. En transformator har 2000 vindinger på sin primærside og 50 vindinger på sekundærsiden. Idet strømmen i primærviklingen er 1,25 A hvor stor er så strømmen i sekundærviklingen? | |
50 A Transformatoren reducerer spændingen mellem primær og sekundær. Til gengæld øges strømmen. Omsætningsforholdet i transformatoren er 2000/50 = 40 gange. Derfor øges strømmen i sekundærsiden med 40 gange; altså 1,25 A x 40 = 50 A. | |
0,6 A | |
31 mA | |
62,5 A |
5. En årsag til ustabilitet i en oscillator kan være, at den anvendte transistors varierende egenkapaciteter påvirker afstemningen af resonanskredsen. Hvordan kan dette forhold forbedres? | |
Ved at begrænse strømmen i transistoren | |
Ved at afskærme oscillatoren effektivt i en metalkasse | |
Ved at mindske afkoblingen af transistorens forsyningsspænding | |
Ved
at vælge en oscillatortype, hvor de faste kapaciteter omkring
transistoren er meget store i forhold til transistorens egenkapaciteter. Variationer i transistorens egenkapacitet har således kun ringe indflydelse på frekvensen . |
6.
Den uønskede udstråling fra en sender er dæmpet 46 dB i forhold til
senderens udgangseffekt. Senderens udgangseffekt er 100 watt. Hvad er
effekten for den uønskede udstråling? | |
0,001 watt | |
0,5 watt | |
0,0025 watt De 46 dB opdeles således: 10 dB + 10 dB + 10 dB + 10 dB + 3 dB +3 dB. Herefter tæller man hvor mange gange effekten reduceres: 10 dB er lig med 10 gange 20 dB er lig med 100 gange 30 dB er lig med 1.000 gange 40 dB er lig med 10.000 gange 43 dB er lig med 20.000 gange 46 dB er lig med 40.000 gange Udgangseffekten var på 100 watt. Uønsket udstråling: 100/40.000 = 0,0025 watt. | |
4,0 watt |
7. Hvilken komponent anvendes for at tilpasse et koaxialkabel til en balanceret dipolantenne? | |
Et dobbelt Pi-led | |
En balun. Se VTS 8 s. 86 (afsnit 9.5.8 Balun) | |
Et T-led | |
En 1:10 strømtransformator |
8. Hvad forstås ved “sporadisk E-refleksion”? | |
Refleksion fra et ekstra kraftigt skydække | |
Kortvarig refleksion fra et lille, kraftigt ioniseret område i E-laget Se VTS 8, s. 92 (afsnit 10.4.1 Sporadisk E) | |
Regn af elektriske partikler | |
Fading fra E-laget |
9. Hvordan afhænger tab i et koaxialkabel af kablets længde og den frekvens, der transmitteres i kablet? | |
Tabet i kablet er uafhængig af både længden af kablet og af frekvensen | |
Tabet i kablet afhænger kun af længden af kablet og er uafhængig af frekvensen | |
Tabet i kablet afhænger af både længden af kablet og af frekvensen Se VTS 8 s.86 (afsnit 9.5.7 Tab) | |
Tabet i kablet er uafhængig af længden af kablet og afhænger kun af frekvensen |
10. Hvad forstår vi ved begrebet indhyldningskurve for en senders HF-signal? | |
Den amplitudekurve, som omslutter et moduleret HF-signal Forskellige indhyldningskurver ses på denne kopi fra VTS 4 side 95. | |
Lineariteten af et amplitudemoduleret signal | |
Størrelsen af modulationsgraden for HF-signaler | |
Frekvensafstanden mellem sidebånd og bærebølge |
11. Hvad forstås ved fænomenet “rumbølge” ved udbredelse på HF? | |
Rumbølgen er de signaler som udsendes fra amatør-satellitter | |
Rumbølgen er det signal som reflekteres fra ionosfæren Se VTS 8 s.89 (afsnit 10.1.3 Udbredelse via rumbølger) | |
Rumbølgen er det signal som befinder sig i radiorummet | |
Rumbølgen eksisteret ikke på HF, men kun på VHF |
12. Din nabo spørger dig, om det muligvis kan skyldes din radiosender, at lyden fra hans radiomodtager i perioder falder ud. Det viser sig at være tilfældet. Hvad kaldes denne form for forstyrrelser af en modtager? | |
Direkte rundstråling | |
Blokering Se VTS 8, afsnit 12.4.1 Blokering | |
Tilbagekobling | |
Frekvensafkobling |
13. I frekvensbånd under 1810 kHz må senderens spektralbredde ikke overstige: | |
2,1 kHz Se "Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler m.v" (bilag 4, afsnit 3.2: Begrænsninger i det udsendte signals spektralbredde). Link til bekendtgørelsen. | |
8 kHz | |
5,1 kHz | |
16 kHz |
14. Kan lande, som ikke er medlem af CEPT, tiltræde anbefaling T/R 61-01? | |
Ja, i begrænset omfang | |
Ja, men kun hvis IARU godkender det International Amateur Radio Union (IARU) er ikke en myndighed, men et rådgivende organ. En teleadministration har ikke pligt til at spørge IARU om godkendelse. | |
Nej | |
Ja Anbefaling T/R 61-01 omhandler gæstelicens ved korte ophold i andre CEPT-lande. |