1.
Hvis vi tilpasser belastningsimpedansen til den indre modstand i en
signalgenerator, således at vi har impedanstilpasning, hvad er så
størst mulig effektoverførsel? | |
75% | |
50% Der er impedanstilpasning når den ydre modstand Rb har samme værdi som den indre modstand Ri. Da Rb og Ri er lige store, afsættes der samme effekt i dem: 50% i hver. | |
25% | |
100% |
2. Hvad forstås ved grafisk fremstilling af f.eks. et ikke-sinusformet signal som funktion af tiden? | |
At signalets effektivværdi vises i et koordinatsystem med vandret tidsakse | |
At signalets overtoner tegnes for sig selv på en vandret frekvensakse | |
At signalets kurveform vises i et koordinatsystem med vandret tidsakse På grafen nedenfor ses et eksempel på et signal, som ikke er sinusformet: | |
At signalets spidsamplitude vises i et koordinatsystem med vandret frekvensakse |
3. Tegningen viser et ofte benyttet ensretterkredsløb. Hvor mange dioder vil lede på een gang i dette kredsløb, når ensretterkredsløbet belastes med en modstand? | |
Tre dioder | |
Fire dioder | |
En diode | |
To dioder Der vil altid være 2 dioder, som leder strømmen. Se nedenstående tegning hvor den grønne diode leder mens den røde diode spærrer. |
4. Hvad er betegnelsen for kredsløb, som anvendes i strømforsyninger for at opnå en stabil udgangsspænding, ved forskellig strømbelastning? | |
Et strømfilter | |
Et stabiliseringskredsløb Der spørges om navnet på komponenten (eller komponenterne) i firkanten med spørgsmålstegnet. Firkanten kan indeholde en modstand og en zenerdiode. Det kan også være en transistor med en modstand og en zenerdiode fra basis til stel. Endelig kan det også være en integreret kreds som 7812 (spændingsregulator). Det rigtige svar på spørgsmålet er "stabiliseringskredsløb" da VTS 8 s.52 bruger dette udtryk (5.4.3 Stabiliseringskredsløb i lavspændingsforsyninger). | |
En strømregulator | |
Et spændingsfilter |
5. Amplituden i et AM-moduleret signal varierer i takt med modulationssignalet. En sender er belastet med en impedans på 10 ohm. Det konstateres, at spids-spids amplituden i det modulerede signal er 100 V. Senderens PEP effekt er da: | |
125 W Modulationen er vist på figuren nedenfor: Senderens PEP effekt kan nu beregnes ved hjælp af Ohms lov. Men først skal vi finde den effektive spænding. Spænding på figuren er Upp, altså spids-til-spids. Spidsspændingen Up beregnes således: Up = Upp/2 = 100/2 = 50 V. For at finde spændingens effektivværdien bruger vi følgende formel: Nu kan ohms lov bruges til at finde effekten P: Se VTS 8, s. 95 (afsnit 11.1.6 Måling af effekt). Det er usædvanligt, at senderen belastes med 10 ohm. Den normale belastning ved måling af sendeeffekt er 50 ohm. | |
10 W | |
1000 W | |
500 W |
6.
En retningsantenne med en forstærkning på 10 dB i forhold til en
isotropisk antenne tilføres en effekt på 1 watt. Hvor stor er antennens
ækvivalente isotropisk udstrålede effekt (e.i.r.p) i antennens
stråleretning? | |
1 watt | |
0,316 watt | |
3,16 watt | |
10 watt Antennens forstærkning er 10 dB hvilket svarer til, at den tilførte effekt øges 10 gange. Da der tilføres 1 W bliver den udstrålede effekt 1 W x 10 = 10 W. |
7. En sender med 10 watt udgangseffekt anvender et 25 meter langt koaxialkabel med et tab på 24 dB pr. 100 meter ved sendefrekvensen. Hvor stor effekt kommer frem til antennen? | |
2,5 watt Kablets tab er 24 dB pr. 100 m. Kablet er 25 m langt, altså ¼ af 100 m. Kabeltabet er derfor 24 dB/4 = 6 dB, hvilket svarer til 4 ganges tab. Der sendes 10 watt ind i kablet og denne effekt reduceres 4 gange, dvs 10/4 = 2,5 W. | |
1,2 watt | |
10 watt | |
5 watt |
8. I vinterhalvåret kan vi forvente, at udbredelsesforholdene på 28 MHz om natten er? | |
Særdeles gode på distancen 100 km | |
Gode | |
Meget dårlige på alle distancer 28 MHz er lukket om natten både for lokaltrafik og DX. | |
Meget dårlige indenlands, men gode til DX formål |
9. Tegningen viser et måleinstrument bestående af et drejespoleinstrument V forsynet med bl.a. en diode og en belastningsmodstand på 50 ohm. Hvad er det samlede måleinstrument beregnet til at måle? | |
a) En jævnspændings negative middelværdi | |
b) En vekselspændings positive spidsværdi Kondensatoren til venstre i diagrammet spærrer for DC – derfor kan svar a, c og d udelukkes. Diagrammet læses fra venstre mod højre. Vekselspændingen passerer først kondensatoren, og fortsætter så til dioden. Dioden ensretter vekselstrømmens positive halvbølge og oplader den næste kondensator til spidsværdien. Det er spidsværdien, som derefter kan aflæses på drejespoleinstrumentet. Modstanden sørger for, at indgangsimpedansen er 50 ohm. | |
c) En jævnspændings negative spidsværdi | |
d) En jævnspændings positive spidsværdi |
10. Hvilket af følgende måleinstrumenter kan fortælle noget om formen af indhyldningskurven af et HF-signal? | |
Et reflektometer (SWR-meter) | |
Et tilstrækkeligt hurtigt oscilloskop Indhyldningskurven kan kun ses på et oscilloskop. Her ses en indhyldningskurve (fra VTS 4 side 95). | |
Et multimeter med HF-probe | |
Et HF-voltmeter |
11. Hvordan kan man forsøge at afhjælpe en forstyrrelse af en nærtliggende tv-modtager, som blokeres af en 2 meter VHF-sender? | |
Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning En åben kvartbølgestub fungerer som en kortslutning i den modsatte ende. Derfor vil en sådan stub ved tv-modtagerens antennetilslutning kortslutte signalerne på 145 MHz og dermed er forstyrrelserne afhjulpet. | |
Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning | |
Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning | |
Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
12. Hvad forstås ved begrebet "blokering" i en modtager? | |
Syntesen låser til en anden station i båndet | |
Syntesen låser, så modtagefrekvensen ikke kan flyttes | |
Modtageren er gået i baglås, da softwaren er "stået af" | |
Følsomheden nedsættes som følge af et kraftigt nabosignal. VTS 8.udgave side 102 (afsnit 12.4.1 Blokering) |
13. Må man referere, hvad man hører på frekvensbåndene af kommunikation mellem landmobile radiostationer (f.eks. taxa, vognmænd, hjemmeplejen)? | |
Ja, bare man ikke anvender informationerne til noget | |
Nej Se §21 i BEK nr. 758. | |
Ja, men kun hvis det er hørt på frekvenser over 30 MHz | |
Ja |
14. Hvad er de danske båndgrænser i 80 meter amatørradiobåndet? | |
3400-3800 kHz | |
3400-3700 kHz | |
3500-3900 kHz | |
3500-3800 kHz Båndgrænserne er fastsat i BEK nr.758 "Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v." bilag 4. |