En ideel selvinduktion er tabsfri og indeholder ingen ohmsk modstand.
Dette udklip fra VTS 5 side 40 viser faseforskydningen i en tabsfri spole og en tabsfri kondensator:
| 1.
Hvad er faseforskydningen mellem strøm og spænding over en ideel selvinduktion? En ideel selvinduktion er tabsfri og indeholder ingen ohmsk modstand. Dette udklip fra VTS 5 side 40 viser faseforskydningen i en tabsfri spole og en tabsfri kondensator: | |
| Strømmen er 45 grader foran spændingen |
| Strømmen er 45 grader efter spændingen |
| Strømmen er 90 grader foran spændingen |
| Strømmen er 90 grader efter spændingen |
 2. Figuren viser en transistor i fælles emitter kobling. Hvilken af strømmene til transistoren er mindst? For en transistor gælder følgende: Emitterstrømmen = kollektorstrømmen + basistrømmen. Emitterstrømmen løber ud af transistoren, mens basisstrømmen og kollektorstrømmen begge løber ind i transistoren. Basisstrømmen er den mindste af de tre strømme. | |
| Strømmene er lige store |
| Basisstrømmen |
| Emitterstrømmen |
| Kollektorstrømmen |
| 3. Hvordan beskriver man med god tilnærmelse virkemåden for en J-FET-transistor? Se VTS 8 afsnit 4.7.3 "Felteffekttransistorer" | |
| En strømstyret transistor |
| En spændingsstyret transistor |
| En trykstyret transistor |
| En induktivt styret transistor |
| 4.
Virkningsgraden for et udgangstrin afhænger af den klasse, som trinnet
arbejder i. Hvilken klasse har størst udgangseffekt i forhold til
tilført effekt? Se VTS 8 afsnit 5.5.4 "Klasse A, AB, B og C drift"" samt huskeark. | |
| Klasse B |
| Klasse A |
| Klasse C |
| Klasse AB |
| 5.
Hvilken frekvens skal beat-frekvens-oscillator (BFO) signalet have ved modtagelse af telegrafi (CW, A1A)? Se VTS 8 afsnit 7.3.2 "SSB-modtager for undertrykt bærebølge" samt afsnit 7.3.3 "CW modtager". Eksempel på frekvenser i en SSB/CW modtager:  På udgangen af produktdetektoren findes 2 frekvenser, hvor den ene (911 kHz) fjernes i LF-blokken. Det andet signal (1 kHz) er tonefrekvensen på CW signalet. | |
| Den ønskede tonefrekvens |
| Mellemfrekvensen plus eller minus tonefrekvensen |
| Mellemfrekvensen |
| Blandingsoscillatorens frekvens |
| 6.
Hvilken af følgende metoder kan anvendes som AGC i en modtager for SSB-signaler? Se VTS 8 afsnit 7.4.10 "Automatisk forstærkningskontrol (AGC)" | |
| Mellemfrekvenssignalet ensrettes til en DC-spænding, som regulerer mellemfrekvensforstærkningen |
| Høj forstærkning i mellemfrekvenskredsen, som sikrer et begrænset udgangssignal til detektoren |
| Mellemfrekvenssignalet ensrettes til en DC-spænding, som regulerer oscillatorfrekvensen |
| Anvendelse af kapacitetsdioder til afstemning af HF-forstærkeren |
 7. Tegningen viser en dipol med spærrekredse. Hvad er formålet med disse? Se VTS 8 afsnit 9.3.6 "Dipol med spærrekredse" | |
| At kunne anvende antennen på flere frekvensbånd |
| At opnå mindre båndbredde |
| At forhindre udstråling af harmoniske signaler |
| At forøge antennens forstærkning |
| 8.
Højtliggende luftlag, hvor temperaturen ændrer sig pludseligt og
indholdet af vanddamp er større end omgivelserne, kan reflektere UHF
og VHF signaler over lange afstande. Hvad kaldes denne effekt? Se VTS 8 afsnit 10.4.3 "Troposfæreudbredelse". Blandt radioamatører bruges "tropo" som betegnelse for denne effekt. | |
| MUF |
| Fading |
| Troposfærescatter |
| Skip distance |
| 9.
Har F2-laget nogen indflydelse på radiobølgers udbredelse på frekvenser over 3 GHz? VTS beskriver F2-laget i forbindelse med udbredelse på kortbølge (1.8 MHz - 30 MHz). F2-laget nævnes ikke ved udbredelse på 3 GHz eller højere. | |
| Ja, men kun om natten |
| Ja |
| Ja, men kun om dagen |
| Nej |
| 10.
Hvordan kan man måle udgangseffektens spidsværdi (p.e.p.) for en sender? Se VTS 8 afsnit 11.1.6 "Måling af effekt". | |
| Ved at måle DC-spændingen over en dummyload med et multimeter og herudfra udregne udgangseffektens spidsværdi |
| Ved
at måle senderens strømforbrug samt forsyningsspænding og kun ved at
benytte disse to måleresultater udregne udgangseffektens spidsværdi
(p.e.p.) |
| Ved at måle HF spidsspændingen over en dummyload med en diodeprobe og herudfra beregne p.e.p. udgangseffekten |
| Ved at måle DC middelstrømmen gennem en dummyload med et multimeter og herudfra udregne udgangseffektens spidsværdi (p.e.p.) |
| 11.
En FM-modtager (87,5-108 MHz) forstyrres af din 6-meter amatørstation.Hvad kan være årsag til denne forstyrrelse? En 6-meter station må sende i området 50 MHz - 52 MHz. Den 2. harmoniske ligger i området 100 MHz - 104 MHz, altså i FM-båndet, hvorved modtagelsen kan forstyrres. | |
| At din antenne og FM-modtagerantennen er modsat polariseret |
| At jordledningen til din 6-meter amatørstation ikke er effektiv nok |
| At din mikrofon er defekt |
| At din 6-meter station udsender harmoniske af sendefrekvensen |
| 12.
Hvordan kan man forsøge at afhjælpe en forstyrrelse af en nærtliggende tv-modtager, som blokeres af en 2 meter VHF-sender? Se VTS 8 afsnit 12.7.1 "Indstråling via antennetilslutning", især figur 12.7.3 "Kvartbølgestub". | |
| Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning |
| Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved tv-modtagerens antennetilslutning |
| Ved at indsætte en åben kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
| Ved at indsætte en lukket kvartbølgestub ved senderens antennetilslutning |
| 13. Må udsendelser fra en dansk amatørradiostation krypteres? Bekendtgørelsen om amatørradio (BEK758) indeholder et forbud mod kryptering ved internationale forbindelser, se dette uddrag af bekendtgørelsen. | |
| Ja |
| Ja, men ikke ved internationale forbindelser |
| Ja, men kun ved forbindelser inden for EU |
| Nej |
| 14. Hvor mange ITU Radio Regioner er verden opdelt i? Se VTS 8 afsnit 2.1.7 "ITU bestemmelser". | |
| 7 |
| 3 |
| 2 |
| 5 |