Ved AM ændres signalets amplitude i takt med modulationen. Når et AM-signal ikke tilføres modulation, er bærebølgen konstant. Men når modulation tilføres, stiger og falder amplituden. Dermed stiger PEP.
Se VTS 8.udg. afsnit 6.2 "Amplitudemodulation"
| 1. En AM-sender moduleres med et sinusformet signal. Hvad sker der med senderens PEP (Peak Envelope Power), når der AM-moduleres? | |
| PEP bliver større Ved AM ændres signalets amplitude i takt med modulationen. Når et AM-signal ikke tilføres modulation, er bærebølgen konstant. Men når modulation tilføres, stiger og falder amplituden. Dermed stiger PEP. Se VTS 8.udg. afsnit 6.2 "Amplitudemodulation" |
| PEP kan ikke måles, når der AM-moduleres |
| PEP bliver mindre |
| PEP forbliver konstant |
 2. Diagrammet viser en AC-generator, som sender en strøm igennem en modstand i serie med en kapacitet. Hvordan er faseforholdet imellem spænding og strøm? | |
| V kommer efter I En kondensator, som tilsluttes en generator, trækker først strøm. Dernæst opbygges spændingen over den. Med andre ord kommer spænding efter strøm. Se VTS 8.udg. afsnit 4.3.4 "Fasen mellem spænding og strøm for en kondensator" |
| V er 90 grader før I |
| V kommer før I |
| V er 180 grader efter I |
 3. Tegningen viser en spændingsstabilisering med zenerdiode. Hvor stor skal modstanden R være, når belastningen trækker 5 mA og zenerdioden trækker 5 mA? | |
| 300 ohm |
| 1200 ohm |
| 600 ohm Der trækkes ialt 10 mA gennem modstanden. Spændingen over R er 6 V. Med ohms lov kan modstanden beregnes. R = U/I = 6/0,010 = 600 ohm |
| 900 ohm |
| 4.
En UHF-senders udgangstrin tilføres en DC-effekt på 20 W. Trinnet
arbejder i klasse C med en virkningsgrad på 70 procent. Signalet sendes
til antennen via et kabel med et tab på 3 dB. Hvilken effekt tilføres
til antennen? | |
| 14 W |
| 3,5 W |
| 20 W |
| 7 W Der tilføres 20 W til udgangstrinet. Heraf bliver 70% til HF-effekt, mens 30% bliver til varme i trinnet. 70% af 20 W er 14 W. Yderligere tabes der 3 dB i antennekablet (dette kabeltab er realistisk på UHF). 3 dB svarer til en halvering af effekten. Der er således kun 50% af effekten tilbage, dvs. 7 W. |
| 5.
En FM-sender moduleres med en 1000 Hz tone og modulationsindekset måles til 5. Hvor stort er frekvenssvinget da? | |
| 200 Hz |
| 1000 Hz |
| 5 Hz |
| 5 kHz Modulationsindekset m beregnes således: m = Δf/fmod hvor Δf er frekvenssvinget og fmod er modulationsfrekvensen. Da vi ønsker at beregne frekvenssvinget isoleres Δf i formlen: Δf = m x fmod = 5 x 1000 = 5000 Hz Se VTS 8.udg. afsnit 6.4 "Frekvensmodulation", især afsnit 6.4.2 |
| 6. Hvordan fødes en endepunktsfødet halvbølgeantenne? | |
| I det ene endepunkt og et punkt, der ligger en trediedel af antennelængden fra den anden ende |
| I det ene endepunkt og midtpå antennen |
| I den ene ende og med en modvægt som den anden tilslutning Læs om denne specielle antennetype i VTS 8.udg afsnit 9.3.4 "Endepunktsfødet halvbølgeantenne" |
| I begge antennens endepunkter |
| 7. Hvad forstås ved fænomenet "rumbølge" ved udbredelse på HF? | |
| Rumbølgen er det signal som befinder sig i radiorummet |
| Rumbølger eksisterer ikke på HF, men kun på VHF |
| Rumbølgen er det signal som reflekteres fra ionosfæren Se VTS 8. udg. afsnit 10.1.3 "Udbredelse via rumbølger (ionosfærereflektion)" |
| Rumbølgen er de signaler som udsendes fra amatørsatellitter |
| 8. Hvilket frekvensområde er bedst egnet til lange forbindelser om dagen? | |
| Frekvensområdet 30 MHz - 300 MHz |
| Frekvensområdet 300 MHz - 3000 MHz |
| Frekvensområdet 10 MHz - 30 MHz Se VTS 8. udg. afsnit 10.2 "Ionosfæren" hvor der står: "I år med solpletmaksimum øges ioniseringen af F2 laget, og der bliver muligheder for lange forbindelser på de højeste kortbølgebånd om dagen og undertiden også om natten" Kommentar fra OZ1BXM: Solplettallet i 2018 er lavt, og derfor kan man ikke påregne DX på 15 m og 10 m, bortset fra korte åbninger. |
| Frekvensområdet under 100 kHz |
 9. Et DC-voltmeter (drejespoleinstrument) har fuldt udslag for 10 volt med en formodstand på 100.000 ohm. Ved at parallelforbinde drejespoleinstrumentet med en 100 ohm modstand falder udslaget på instrumentet til det halve. Hvor stor er drejespoleinstrumentets indre modstand? | |
| Ca. 500 ohm |
| Ca. 1000 ohm |
| Ca. 100 ohm Spændingen falder til det halve når en modstand forbindes parallelt med en anden modstand med samme værdi. Da instrumentets visning falder til det halve, når 100 ohm parallelforbindes, må instrumentet have den samme indre modstand, altså 100 ohm. |
| Ca. 50 ohm |
| 10.
Hvilken målemetode bør anvendes til måling af en meget lille
modstandsværdi ( fx 0,01 ohm ), når man benytter et multimeter med
drejespoleinstrument til målingen og ønsker mindst mulig målefejl? | |
| En kendt modstand sættes i serie med modstanden og multimeterets ohmmeter-funktion benyttes Denne metode vil måle den kendte modstand, mens den meget lille modstand stadig vil være ukendt. |
| En stor strøm sendes gennem modstanden og spændingen måles over modstanden Dette er den eneste realistiske metode. Hvis 10 A sendes gennem den lille modstand på 0,01 ohm bliver spændingsfaldet 0,1 V hvilket kan måles med et universalinstrument. |
| Ohmmeter-funktionen i multimeteret benyttes Et almindeligt multimeter kan ikke måle modstande under 1 ohm. |
| En kondensator forbindes i serie med modstanden, hvorefter den samlede modstand måles med multimeteret En kondensator vil afbryde kredsløbet for DC, og dermed kan modstandsmåling med et multimeter ikke finde sted. |
| 11. Et apparats funktion forstyrres af sendesignalet fra en amatørradiosender ved direkte indstråling i det forstyrrede apparats kredsløb. Hvad kan der gøres for at afhjælpe forstyrrelserne? | |
| Indsætte ferritperler i amatørsenderens mikrofontilslutning Dette forhindrer indstråling i senderen, men ikke i det forstyrrede apparatet. |
| Flytte amatørsenderens antenne længere væk fra det forstyrrede apparat Forstyrrelserne forsvinder (forhåbentligt) når antennen flyttes længere væk, da det elektromagnetiske felt reduceres. |
| Gøre amatørradiosenderens kabinet indstrålingssikkert Dette forhindrer indstråling i senderen fra amatørens egen antenne, men antennens udstråling vil stadigvæk kunne forstyrre naboens apparat. |
| Indsætte netfilter i amatørradiosenderen Et netfilter på senderen sørger for, at der ikke kommer HF ud på lysnettet. Det er en udmærket foranstaltning, men udstrålingen fra amatørens antenne vil stadigvæk kunne forstyrre naboens apparat. |
| 12. Hvad kan det skyldes, at et TV-apparat forstyrres af to nærtboende radioamatører, når disse sender samtidigt? Sender de hver for sig, opstår der ingen forstyrrelser. | |
| Der anvendes for lange antennekabler |
| Intermodulation i TV-apparatet Se VTS 8. udg. afsnit 7.5.5 "Intermodulation og krydsmodulation" |
| Indstråling i antenne og lysnet i modfase |
| Signalerne påvirker hinanden i luften på vej til TV-apparatet |
| 13. Radioanlæg, der benyttes i forbindelse med et certifikat af kategori A, må være indrettet frekvensmæssigt til: | |
| Kun
amatørradiofrekvenser, jf. bilag 4 i Bekendtgørelse om anvendelse af
radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler
m.v. Bilag 4 i Bekendtgørelsen nævner de frekvenser, som et amatørradiocertifikat giver adgang til at sende på. Radioamatøren må ikke sende på andre frekvenser. Dog må man gerne lytte på alle frekvenser. |
| Kun frekvenser over 30 MHz |
| Kun frekvenser under 30 MHz |
| Alle frekvenser |
| 14. Hvad giver CEPT-anbefaling T/R 61-01 mulighed for? | |
| Anvendelse af danske A-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen Recommendation T/R 61-01 fastlægger, at radioamatører med A-certifikat kan få "CEPT Radio Amateur Licence". Se også huskearket CEPT licens. |
| Anvendelse af danske B-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen |
| Anvendelse af danske D-certifikater i lande, der har tiltrådt anbefalingen |
| Anvendelse af danske A-, B- og D-certifikater i EU-lande |