1.
Figuren viser et dæmpeled, som er afsluttet med sin karakteristiske
impedans (modstanden R). Hvis leddet dæmper 10 dB og det tilføres 20 W,
hvor meget effekt afsættes der da i R? | |
10 W | |
7 W | |
400 W | |
2 W Når vi taler om watt, er 10 dB lig med 10 gange. Effekten, som afsættes i R, er 10 gange mindre end den effekt, som tilføres. 20W/10 = 2 W |
2. Signaturen viser et elektronrør, hvad kaldes denne rørtype? | |
En tetrode Se VTS 8. udg. afsnit 4.8.1 "Rør" | |
Et firbens rør | |
En pentode | |
En triode |
3. Hvis transistoren i ovenstående figur skal forspændes korrekt som lineær (klasse A) forstærker, hvilken komponent skal da anvendes mellem punkt A og B? | |
En kondensator | |
En modstand Se VTS 8, afsnit 4.7.4 "Transistorkoblinger"; især figur 4.7.8 | |
En spole | |
En zenerdiode |
4. Figuren viser et ensretterkredsløb. Idet effektivværdien af vekselspændingen mellem punkt A og B er 400 V, hvor stor er da den omtrentlige ubelastede spænding mellem punkt C og D? | |
Ca. 360 V | |
Ca. 565 V De 4 dioder ensretter indgangsspændingen og oplader kondensatoren til spidsspændingen. Indgangsspændingens effektivværdi er 400 V, og dermed er spidsspændingen over kondensatoren lig med 400 x kvadratrod(2) = 565,68 V. Se VTS 8, afsnit 5.4.1.3 "Broensretter" og afsnit 5.4.2 "Udglatningskredsløb". | |
Ca. 444 V | |
Ca. 282 V |
5. Hvad er spændingen mellem punkt A og B? | |
20 V | |
0 V | |
12 V Spolens impedans er 0 ohm ved DC. Derfor er spændingen over zenerdioden den samme som spændingen i punkt A, altså 12 V. | |
8 V |
6.
Den uønskede udstråling fra en sender er dæmpet 20 dB i forhold
til senderens udgangseffekt. Senderens udgangseffekt er 100 watt. Hvad
er effekten for den uønskede udstråling? | |
0,5 watt | |
1 watt Når vi taler om watt, er 20 dB lig med 100 gange. Effekten i den uønskede udstråling er altså 100 gange mindre end senderens udgangseffekt. 100W/100 = 1 watt | |
4,0 watt | |
10 watt |
7.
Hvad forstår vi ved begrebet modulationsindeks for en FM-moduleret sender? | |
Modulationsfrekvensen divideret med frekvenssvinget | |
Antallet af harmoniske frekvenser | |
Frekvenssvinget divideret med modulationsfrekvensen Se VTS 8, afsnit 6.4.2 "Sidebånd" og eksempel 6.4.1 | |
Antallet af sidebånd ved højeste modulationsfrekvens |
8. Hvorfor anvendes der til tider en antennetuner mellem sender og antenne? | |
For at tilpasse antennens udstrålingsdiagram til frekvensen | |
For at tilpasse fødeledningens karakteristiske impedans til senderen | |
For at tilpasse fødeledningens karakteristiske impedans til antennen | |
For at tilpasse antennesystemet, så senderen belastes korrekt. Tegningen viser antennetunerens placering mellem sender og antennesystem. Ofte er antennetuneren indbygget i senderen. Formålet med antennetuneren er at tilpasse antennesystemet til senderen, således at senderen har et godt SWR-forhold. |
9. Hvad forstås ved begrebet "rumbølger" på frekvenser under 31 MHz? | |
Signaler, som reflekteres fra væggene i store bygningsrum | |
Signaler umiddelbart rundt om antennen | |
Signaler, som reflekteres fra ionosfæren Se VTS 8, afsnit 10.1.3 "Udbredelse via rumbølger (ionosfærereflektion)" | |
Signaler udsendt fra satellitstationer i rummet |
10. Et
dykmeter er ofte indrettet, så den indbyggede oscillator kan afbrydes.
Derved kan instrumentet anvendes som et beslægtet instrument. Hvilket? | |
Et absorptionsmeter Se VTS 8, afsnit 11.2.4 "Dykmeter" | |
Et SWR-meter | |
Et HF-voltmeter | |
En impedansmåler |
11. Hvilke foranstaltninger vil kunne afhjælpe intermodulation i en modtagers indgangstrin? | |
At indsætte en antennebalun | |
At forsyne modtageren med en effektiv jordledning | |
At indsætte ferrit-emner i højttalerledning(er) og netledning | |
At indsætte en suge- eller spærrekreds afstemt til det forstyrrende signals frekvens foran modtagerens indgangstrin Intermodulation opstår, når flere signaler er til stede på samme tid, og indgangstrinet ikke kan behandle dem lineært. Løsningen er at fjerne (eller minimere) det forstyrrende signal. Det kan gøres med en sugekreds (kobles parallelt med antenneindgangen) eller en spærrekreds (kobles i serie med antenneindgangen). Se VTS 8, afsnit 12.7.1 "Indstråling via antennetilslutning" |
12. Hvad forstår ved begrebet "blokering" i en modtager? | |
Syntesen låser, så modtagefrekvensen ikke kan flyttes | |
Modtageren er gået i baglås, da softwaren er "stået af" | |
Syntesen låser til en anden station i båndet. | |
Følsomheden nedsættes som følge af et kraftigt nabosignal Se VTS 8, afsnit 12.4.1 "Blokering" |
13. I frekvensbånd mellem 50 MHz og 146 MHz må senderens spektralbredde ikke overstige: | |
16 kHz Uddrag af Bekendtgørelsen (BEK 587 fra 29/5 2018) bilag 4, afsnit 3: | |
5,1 kHz | |
2,1 kHz | |
8 kHz |
14. Hvad giver CEPT-anbefaling T/R 61-01 mulighed for? | |
Anvendelse af danske A-certifikater i lande, der har tiltråde anbefalingen CEPT anbefaling T/R 61-01 handler om, at en radioamatør med A-certifikat under kortvarige ophold i andre CEPT-lande kan bruge sin sender uden at skulle ansøge om speciel tilladelse. Se http://operatorlicens.dk/CEPT.html | |
Anvendelse af danske B-certifikater i lande, der har tiltråde anbefalingen | |
Anvendelse af danske D-certifikater i lande, der har tiltråde anbefalingen | |
Anvendelse af danske A-, B- og D-certifikater i EU-lande |