1. Hvad bestemmer den magnetiske feltstyrke omkring en frithængende elektrisk ledning? | |
![]() | Ledningens tværsnitsareal |
![]() | Strømmen, der løber i ledningen Se VTS 8.udgave, afsnit 3.10.2 "Magnetiske felter" |
![]() | Ledningens spænding i forhold til jord |
![]() | Den specifikke modstand af ledningsmaterialet |
2.
En spole med selvinduktionen 2 millihenry er viklet således, at længden
og diameteren for spolen er ens. Uden at ændre længde og diameter
forøges vindingstallet til det dobbelte. Hvordan indvirker det på
selvinduktionen? | |
![]() | Selvinduktionen forøges Se VTS 8.udgave, afsnit 4.4.2 "Selvinduktion" |
![]() | Selvinduktionen ændres ikke |
![]() | Selvinduktionen bliver kapacitiv |
![]() | Selvinduktionen formindskes |
3.
Ved frekvensen 3,7 MHz har den viste kobling en impedans på:![]() | |
![]() | 169 ohm |
![]() | 243 ohm |
![]() | 120 ohm |
![]() | 3 ohm Vi ønsker at finde ud af, om L og C har resonans på 3,7 MHz. Den generelle formel for resonansfrekvens: ![]() Vi indsætter værdierne for L og C: ![]() ![]() Vi har nu beregnet, at L og C har resonans på 3,7 MHz. De udgør en seriesvingningskreds, hvor den samlede impedans er 0 ohm. Impedansen ved den angivne frekvens er modstanden på 3 ohm. |
4.
En push-pull LF-forstærker er forspændt således, at der uden signal
næsten ikke løber nogen strøm i udgangstrinet. Hvilken klasse arbejder
udgangsforstærkeren i? | |
![]() | Den arbejder i klasse C |
![]() | Den arbejder i klasse D Klasse D er ikke omtalt i VTS. En forstærker arbejder i klasse D når de aktive komponenter enten leder eller er afbrudt. De aktive komponenter befinder sig aldrig i det lineære område, og derfor er hvilestrøm ikke relevant. |
![]() | Den arbejder i klasse B Se VTS 8.udgave, afsnit 5.5.4 "Klasse A, AB, B og C drift" |
![]() | Den arbejder i klasse A |
5. Der indskydes ofte et trin efter en oscillator for at forbedre frekvensstabiliteten. Hvad kaldes dette trin? | |
![]() | Et detektortrin |
![]() | Et krystalfiltertrin |
![]() | Et modulatortrin |
![]() | Et buffertrin Se VTS 8.udgave, afsnit 8.4.3 "Buffer" |
6. Hvilket element i en fire-element Yagi-Uda-antenne er det korteste? | |
![]() | Dipolen |
![]() | Reflektoren |
![]() | Direktoren længst fra dipolen Se VTS 8.udgave, afsnit 9.3.3 "Yagi-Uda antenne med parasitiske elementer" Generelt er direktorerne ca. 3% kortere end dipolen. Men de er ikke lige lange og den korteste sidder længst væk fra dipolen. |
![]() | Direktoren tættest på dipolen |
7.
Tegningen viser en dipolantenne med en 1:1 bredbåndsbalun. Hvad er balunens funktion?![]() | |
![]() | At omsætte koaxialkablets indre selvinduktion til dipolkapaciteten |
![]() | At parallelafstemme koaxialkablets inderleder til dipolens ender |
![]() | At serieafstemme koaxialkablets inderleder til dipolens ender |
![]() | At tilpasse den balancerede dipolantennes fødeimpedans til det ubalancerede koaxialkabel Se VTS 8.udgave, afsnit 9.5.8 "Balun" |
8. Hvor ligger "radiohorisonten" i forhold til den "optiske horisont" under normale udbredelsesforhold på 145 MHz? | |
![]() | Lidt længere ude Se VTS 8, afsnit 10.1.2 "Udbredelse via jordbølger" |
![]() | De er sammenfaldende |
![]() | Dobbelt så langt ude |
![]() | Tættere på |
9. Der kan opleves særlige udbredelsesforhold på grund af temperatur-inversion. Hvordan opleves fænomenet på VHF? | |
![]() | Ved en syden og kogen af kraftige udladninger i radioen |
![]() | Temperatur-inversion har ingen betydning for udbredelse på VHF |
![]() | Ved udbredelse over lange afstande med kraftige signaler Se VTS 8, afsnit 10.4.3 "Troposfæreudbredelse" |
![]() | Ved at forholdene er totalt radiodøde |
10.
Diagrammet viser en spændingsdeler og et voltmeter med en indre
modstand på 100 kiloohm. Hvilken spænding vil man kunne aflæse på
voltmeteret?![]() | |
![]() | Ca. 0,83 V Indgangsspændingen kaldes Ui og udgangsspændingen kaldes Uo. Den øverste modstand kalder vi R1. Den samlede modstand i den nederste gren kaldes R2. ![]() R2 består af 1 Mohm i parallel med måleinstrumentets indre modstand på 100 kohm. Vi beregner R2 og anvender kiloohm som enhed: R2 = (1000 x 100)/(1000 + 100) = 90,9 kohm. ![]() Nu kender vi begge modstandes værdi, og vi kan beregne Uo ved hjælp af formlen for spændingsdelere. ![]() ![]() ![]() |
![]() | Ca. 2,54 V |
![]() | Ca. 10 V |
![]() | Ca. 5 V |
11. Et apparats funktion forstyrres af sendesignalet fra en amatørradiosendere ved direkte indstråling i det forstyrrede apparats kredsløb. Hvad kan der gøres for at afhjælpe forstyrrelserne? | |
![]() | Indsætte ferritperler i amatørsenderens mikrofontilslutning |
![]() | Gøre amatørradiosenderens kabinet indstrålingssikkert |
![]() | Flytte amatørradiosenderens antenne længere væk fra det forstyrrrede apparat Se VTS 8, afsnit 12.2 "Forholdsregler mod forstyrrelser" |
![]() | Indsætte netfilter i amatørradiosenderen |
12.Parasitsvingninger kan forekomme på frekvenser, der er lave i forhold til en senders arbejdsfrekvens med forstyrrende udstråling til følge. Hvor i senderens kredsløb kan årsagen findes? | |
![]() | I senderens nøglekredsløb |
![]() | I senderens udgangstrin PA-trinnet er normalt bredbåndet, og derfor kan lave frekvenser udsendes samtidig med at senderens arbejdsfrekvens er høj. Parasitsvingninger på 2 MHz kan udsendes samtidig med at senderen arbejder på 50 MHz. |
![]() | I senderens krystalfilter |
![]() | I senderens tastekredsløb |
13. Må en radioamatør med certifikat af kategori B benytte sin 2 meter VHF-radio under kortvarigt ophold i Tyskland? | |
![]() | Ja Et B-certifikat indeholder automatisk en "CEPT Novice License". Den gælder i Tyskland ved midlertidige besøg da Tyskland er et CEPT-land. Se VTS 8, afsnit 2.1.8 "CEPT bestemmelser" |
![]() | Ja, men kun hvis de tyske myndigheder har meddelt tilladelse hertil |
![]() | Ja, men kun hvis morseprøve er bestået |
![]() | Nej |
14. Hvor mange ITU Radio Regioner er verden opdelt i? | |
![]() | 2 |
![]() | 5 |
![]() | 7 |
![]() | 3 Se VTS 8, afsnit 2.1.7 "ITU bestemmelser". Danmark ligger i ITU region 1. |