1. Hvad bestemmer den magnetiske feltstyrke omkring en frithængende elektrisk ledning? | |
Ledningens tværsnitsareal | |
Strømmen, der løber i ledningen Se VTS 8.udgave, afsnit 3.10.2 "Magnetiske felter" | |
Ledningens spænding i forhold til jord | |
Den specifikke modstand af ledningsmaterialet |
2.
En spole med selvinduktionen 2 millihenry er viklet således, at længden
og diameteren for spolen er ens. Uden at ændre længde og diameter
forøges vindingstallet til det dobbelte. Hvordan indvirker det på
selvinduktionen? | |
Selvinduktionen forøges Se VTS 8.udgave, afsnit 4.4.2 "Selvinduktion" | |
Selvinduktionen ændres ikke | |
Selvinduktionen bliver kapacitiv | |
Selvinduktionen formindskes |
3.
Ved frekvensen 3,7 MHz har den viste kobling en impedans på: | |
169 ohm | |
243 ohm | |
120 ohm | |
3 ohm Vi ønsker at finde ud af, om L og C har resonans på 3,7 MHz. Den generelle formel for resonansfrekvens: Vi indsætter værdierne for L og C: Vi har nu beregnet, at L og C har resonans på 3,7 MHz. De udgør en seriesvingningskreds, hvor den samlede impedans er 0 ohm. Impedansen ved den angivne frekvens er modstanden på 3 ohm. |
4.
En push-pull LF-forstærker er forspændt således, at der uden signal
næsten ikke løber nogen strøm i udgangstrinet. Hvilken klasse arbejder
udgangsforstærkeren i? | |
Den arbejder i klasse C | |
Den arbejder i klasse D Klasse D er ikke omtalt i VTS. En forstærker arbejder i klasse D når de aktive komponenter enten leder eller er afbrudt. De aktive komponenter befinder sig aldrig i det lineære område, og derfor er hvilestrøm ikke relevant. | |
Den arbejder i klasse B Se VTS 8.udgave, afsnit 5.5.4 "Klasse A, AB, B og C drift" | |
Den arbejder i klasse A |
5. Der indskydes ofte et trin efter en oscillator for at forbedre frekvensstabiliteten. Hvad kaldes dette trin? | |
Et detektortrin | |
Et krystalfiltertrin | |
Et modulatortrin | |
Et buffertrin Se VTS 8.udgave, afsnit 8.4.3 "Buffer" |
6. Hvilket element i en fire-element Yagi-Uda-antenne er det korteste? | |
Dipolen | |
Reflektoren | |
Direktoren længst fra dipolen Se VTS 8.udgave, afsnit 9.3.3 "Yagi-Uda antenne med parasitiske elementer" Generelt er direktorerne ca. 3% kortere end dipolen. Men de er ikke lige lange og den korteste sidder længst væk fra dipolen. | |
Direktoren tættest på dipolen |
7.
Tegningen viser en dipolantenne med en 1:1 bredbåndsbalun. Hvad er balunens funktion? | |
At omsætte koaxialkablets indre selvinduktion til dipolkapaciteten | |
At parallelafstemme koaxialkablets inderleder til dipolens ender | |
At serieafstemme koaxialkablets inderleder til dipolens ender | |
At tilpasse den balancerede dipolantennes fødeimpedans til det ubalancerede koaxialkabel Se VTS 8.udgave, afsnit 9.5.8 "Balun" |
8. Hvor ligger "radiohorisonten" i forhold til den "optiske horisont" under normale udbredelsesforhold på 145 MHz? | |
Lidt længere ude Se VTS 8, afsnit 10.1.2 "Udbredelse via jordbølger" | |
De er sammenfaldende | |
Dobbelt så langt ude | |
Tættere på |
9. Der kan opleves særlige udbredelsesforhold på grund af temperatur-inversion. Hvordan opleves fænomenet på VHF? | |
Ved en syden og kogen af kraftige udladninger i radioen | |
Temperatur-inversion har ingen betydning for udbredelse på VHF | |
Ved udbredelse over lange afstande med kraftige signaler Se VTS 8, afsnit 10.4.3 "Troposfæreudbredelse" | |
Ved at forholdene er totalt radiodøde |
10.
Diagrammet viser en spændingsdeler og et voltmeter med en indre
modstand på 100 kiloohm. Hvilken spænding vil man kunne aflæse på
voltmeteret? | |
Ca. 0,83 V Indgangsspændingen kaldes Ui og udgangsspændingen kaldes Uo. Den øverste modstand kalder vi R1. Den samlede modstand i den nederste gren kaldes R2. R2 består af 1 Mohm i parallel med måleinstrumentets indre modstand på 100 kohm. Vi beregner R2 og anvender kiloohm som enhed: R2 = (1000 x 100)/(1000 + 100) = 90,9 kohm. Nu kender vi begge modstandes værdi, og vi kan beregne Uo ved hjælp af formlen for spændingsdelere. | |
Ca. 2,54 V | |
Ca. 10 V | |
Ca. 5 V |
11. Et apparats funktion forstyrres af sendesignalet fra en amatørradiosendere ved direkte indstråling i det forstyrrede apparats kredsløb. Hvad kan der gøres for at afhjælpe forstyrrelserne? | |
Indsætte ferritperler i amatørsenderens mikrofontilslutning | |
Gøre amatørradiosenderens kabinet indstrålingssikkert | |
Flytte amatørradiosenderens antenne længere væk fra det forstyrrrede apparat Se VTS 8, afsnit 12.2 "Forholdsregler mod forstyrrelser" | |
Indsætte netfilter i amatørradiosenderen |
12.Parasitsvingninger kan forekomme på frekvenser, der er lave i forhold til en senders arbejdsfrekvens med forstyrrende udstråling til følge. Hvor i senderens kredsløb kan årsagen findes? | |
I senderens nøglekredsløb | |
I senderens udgangstrin PA-trinnet er normalt bredbåndet, og derfor kan lave frekvenser udsendes samtidig med at senderens arbejdsfrekvens er høj. Parasitsvingninger på 2 MHz kan udsendes samtidig med at senderen arbejder på 50 MHz. | |
I senderens krystalfilter | |
I senderens tastekredsløb |
13. Må en radioamatør med certifikat af kategori B benytte sin 2 meter VHF-radio under kortvarigt ophold i Tyskland? | |
Ja Et B-certifikat indeholder automatisk en "CEPT Novice License". Den gælder i Tyskland ved midlertidige besøg da Tyskland er et CEPT-land. Se VTS 8, afsnit 2.1.8 "CEPT bestemmelser" | |
Ja, men kun hvis de tyske myndigheder har meddelt tilladelse hertil | |
Ja, men kun hvis morseprøve er bestået | |
Nej |
14. Hvor mange ITU Radio Regioner er verden opdelt i? | |
2 | |
5 | |
7 | |
3 Se VTS 8, afsnit 2.1.7 "ITU bestemmelser". Danmark ligger i ITU region 1. |