 1. Tegningen viser 2 batterier i serie. Det ene består af to 1,5 V celler i den samme batteripakke; det andet er et enkelt 1,5 V. Hvor stor er den samlede elektromotoriske kraft (EMK)? | |
 | a) 4,5 volt EMK er batteriets spænding uden belastning. I en serieforbindelse lægges de 3 batteriers spændinger sammen: 1,5 volt + 1,5 volt + 1,5 volt = 4,5 volt. |
 | b) 1,5 volt |
| c) 3 volt |
| d) 6 volt |
| 2. Vi har to spændingskilder med samme elektromotoriske kraft. Den enes kapacitet er kun den halve af den andens. Kan disse - uden der opstår problemer - parallelforbindes, dvs. således, at de to spændingskilders plus-poler er forbundet, og de to spændingskilders minus-poler er forbundet? | |
| a) Kun hvis de forbindes via en passende modstand |
| b) Ja Bemærk spørgsmålets formulering: "Kan disse parallelforbindes?". Der spørges ikke om spændingskildernes opførsel under belastning. De to spændingskilder har samme EMK, og når de forbindes i parallel vil der ikke løbe strøm mellem dem. Den ene spændingskilde vil ikke oplade den anden. Spændingskilder i serie og parallel er ikke behandlet i VTS 8.udg. |
| c) De kan kun serieforbindes |
| d) Nej |
 3. Figuren viser en transistor i fælles emitterkobling. Hvilken af strømmene til transistoren er mindst? | |
| a) Strømmene er lige store |
| b) Kollektorstrømmen |
| c) Basisstrømmen Se VTS 8.udg. afsnit 4.7.1: Bipolære PNP- og NPN-transistorer |
| d) Emitterstrømmen |
| 4.
Hvor mange komponenter indeholder et Pi-filter? | |
| a) 3 Et Pi-filter består af 3 komponenter. Filterets diagram ligner det græske bogstav π  |
| b) 5 |
| c) 4 |
| d) 2 |
| 5. En FM-sender moduleres med en tone på 2000 Hz til et frekvenssving på 4 kHz. Hvor stort er modulationsindekset? | |
| a) 8 |
| b) 16 |
| c) 2 m = Δf/fmod m = 4 kHz/2 kHz = 2 Se VTS 8. udgave, afsnit 6.4.2: Sidebånd |
| d) 4 |
| 6.
Hvilket formål tjener det at anbringe en antennetuner imellem antenne og antennekablet? | |
| a) At tilpasse antenneimpedansen til kabelimpedansen Se VTS 8. udgave, afsnit 9.5.11: Antennetunere |
| b) At opnå et stort SWR-forhold |
| c) At øge impedansen i antennekablet mest muligt |
| d) At tune antennens resonansfrekvens |
| 7. Hvad er en ulempe ved en endepunktsfødet halvbølgeantenne? | |
| a) Antennen er vanskelig at føde, da den er usymmetrisk Se VTS 8.udgave, afsnit 9.3.4: Endepunktsfødet halvbølgeantenne |
| b) En endepunktsfødet halvbølgeantenne skal altid monteres lodret |
| c) Antennetråden skal altid være meget tynd |
| d) En endepunktsfødet halvbølgeantenne skal altid monteres vandret |
| 8. Højtliggende
luftlag, hvor temperaturen ændrer sig pludseligt, og indholdet af
vanddamp er større end omgivelserne, kan reflektere UHF og VHF-signaler
over lange afstande.Hvad kaldes denne effekt? | |
| a) Skip distance |
| b) Fading |
| c) Troposfærescatter Se VTS 8.udgave, afsnit 10.4.3: Troposfæreudbredelse |
| d) MUF |
| 9. Hvad er karakteristisk for udbredelsesformen sporadisk E-refleksion? | |
| a) Den forøger fra tid til anden polarisationen ved udbredelse over vand |
| b) Den kan for VHF-signaler være særdeles retningsbestemt og afgrænset til små områder på jorden Se VTS 8.udgave, afsnit 10.4.1: Sporadisk E |
| c) Den giver sporadisk mulighed for korte forbindelser på 3,5 MHz om vinteren |
| d) Den giver sporadisk elektriske forstyrrelser i telegraftegnene ved frekvenser under ca. 4 MHz |
| 10. Hvordan kan man måle udgangseffektens spidsværdi (p.e.p.) for en sender? | |
| a) Ved at måle DC middelstrømmen gennem en dummy-load med et multimeter og herudfra udregne udgangseffektens spidsværdi (p.e.p.) |
| b) Ved at måle HF spidsspændingen over en dummy-load med en diodeprobe og herudfra beregne (p.e.p.) udgangseffekten Se VTS 8.udgave, afsnit 11.1.6: Måling af effekt |
| c) Ved at måle DC spændingen over en dummy-load med et multimeter og herudfra udregne udgangseffektens spidsværdi (p.e.p.) |
| d)
Ved at måle senderens strømforbrug samt forsyningsspænding og kun ved
at benytte disse to måleresultater udregne udgangseffektens spidsværdi
(p.e.p.) |
| 11. Et apparats funktion forstyrres af sendesignalet fra en amatørradiosender ved direkte indstråling i det forstyrrede apparats kredsløb. Hvad kan der gøres for at afhjælpe forstyrrelserne? | |
| a) Gøre amatørradiosenderens kabinet indstrålingssikkert |
| b) Indsætte ferritperler i amatørsenderens mikrofontilslutning |
| c) Flytte amatørsenderens antenne længere væk fra det forstyrrede apparat Se VTS 8.udgave, afsnit 12.6: Koblingsvejen |
| d) Indsætte netfilter i amatørradiosenderen |
| 12.Hvilke foranstaltninger vil kunne afhjælpe intermodulation i en modtagers indgangstrin? | |
| a) At indsætte ferrit-emner i højttalerledning(er) og netledning |
| b) At forsyne modtageren med en effektiv jordledning |
| c) At indsætte en antennebalun |
| d) At indsætte en suge- eller spærrekreds afstemt til det forstyrrede signals frekvens foran modtagerens indgangstrin Se VTS, 8.udgave, afsnit 12.7.1: Indstråling via antennetilslutningen |
| 13. Er det tilladt at sende på HF-amatørbåndene, hvis man har certifikat af kategori B? | |
| a) Ja, men kun mellem kl. 08.00 og 24.00 |
| b) Nej |
| c) Ja, men kun mellem kl. 24.00 og 08.00 |
| d) Ja Se VTS 8.udgave, tabellen side 12. |
| 14. Kan lande, som ikke er medlem af CEPT, tiltræde CEPT anbefaling T/R 61-01? | |
| a) Nej |
| b) Ja, men kun hvis IARU godkender det |
| c) Ja, i begrænset omfang |
| d) Ja Læs om CEPT generelt i VTS 8.udg. afsnit 2.1.8: CEPT bestemmelser, samt dette huskeark: http://operatorlicens.dk/CEPT.html |