1. Billedet viser et moduleret SSB (enkeltsidebånd) signal ved 2-tone test. Hvad kan vi sige om signalet? | |
Signalet er ikke moduleret | |
Signalet er korrekt moduleret Se VTS 8. udgave, afsnit 6.2.1 "Beskrivelse" især figur 6.2.1. | |
Signalet er overmoduleret | |
Signalet er undermoduleret |
2. Hvad forstår vi ved middelværdien af en sinusformet spænding? | |
a) Den største spænding, vi kan måle Forkert. Den største spænding er peak-værdien (spids-værdien) | |
b) Den spændingsværdi, der måles med et dykmeter Forkert. Et dykmeter kan ikke måle spænding. | |
c) Middelsummen af alle øjebliksværdier i en hel periode, regnet med fortegn Denne formulering findes ikke i Vejen til Sendetilladelsen. Den bygger på formlen for Emean, som nævnes i pensumlisten side 113, øverst i anden spalte (VTS 8. udgave). Du kan finde det rigtige svar ved hjælp af udelukkelsesmetoden. Den går ud på af finde 3 forkerte svar. Så må det sidste svar være det rigtige! Da svar a, b og d er forkerte, må det rigtige svar være c. Middelværdi af et sinusformet signal omtales i VTS 8.udgave, afsnit 3.11 "Sinusformede signaler" | |
d) Spidsværdien af spændingen ganget med 1,57 Forkert. For at beregne middelværdien skal vi dividere spidsværdien med 1,57. |
3. Hvorfor bør man undgå et transistor forspændingsnetværk som det viste? | |
Fordi kollektorstrømmen er for afhængig af transistorens strømforstærkning og temperaturen Kredsløbet bør undgås når transistoren anvendes som lineær forstærker. Man vil altid anbringe en modstand mellem emitter og stel. Så er forstærkningen ikke afhængig af transistorens egen forstærkning. | |
Fordi transistoren altid vil selvsvinge | |
Netværket kan ikke anvendes med NPN-transistorer | |
Fordi strømforstærkningen aldrig kan bliver større end 50 |
4. Hvad er resonansfrekvensen for den viste kreds? | |
Ca. 13 MHz Resonansfrekvensen i en LC-kreds beregnes: Se også VTS 8.udgave, afsnit 5.3.1.3 "Resonansfrekvens" | |
Ca. 114 MHz | |
Ca. 17 MHz | |
Ca. 170 MHz |
5. Hvilke uønskede virkninger optræder, når driver-trinnet (DR) er meget ulineært, og PA-trinnet er bredbåndet? | |
PA-trinnet bliver overophedet | |
Der udsendes kraftige harmoniske signaler af grundfrekvensen Et ulineært trin vil frembringe harmoniske af grundfrekvensen. Når det efterfølgende PA-trin er bredbåndet, vil de harmoniske frekvenser blive forstærket sammen med det ønskede signal. | |
Der optræder frekvensustabilitet | |
Det har ingen betydning |
6.
En modtager er forsynet med en indbygget strømforsyning, der får sin
energi fra lysnettets 230 volt vekselstrøm.Hvad er strømforsyningens
opgave? | |
At forsyne modtagerens kredsløb med en jævnspænding, hvor spændingen følger højttalersignalets styrke. | |
At forsyne modtagerens kredsløb med en stabil jævnspænding Se VTS 8. udgave, afsnit 5.4.5 "Strømforsyning fra lysnet" | |
At forsyne modtagerens kredsløb med en stabil vekselspænding | |
At forsyne modtagerens kredsløb med en jævnspænding, hvor spændingen følger det modtagne signals styrke |
7.
En kortsluttet transmissionslinie er anvendt som resonanskreds. Den
laveste resonansfrekvens er 50 MHz. Hvad er frekvensen af næste
harmoniske, hvor impedansen er høj?. | |
150 MHz Se forklaring til Almindelig teknisk prøve 2015-03-22, spørgsmål 6. | |
100 MHz | |
75 MHz | |
Der er ingen |
8. Hvilken indflydelse har solen på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger? | |
Solen har indflydelse på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger med frekvenser under ca. 30 MHz Se VTS 8. udgave, figur 10.2 "Ionosfæren" | |
Solen har indflydelse på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger med frekvenser over ca. 100 MHz | |
Solen har kun indflydelse for udbredelse af cirkulært polariserede signaler | |
Solen har ingen indflydelse på ionosfærens evne til at reflektere radiobølger |
9. Hvilket af de ionosfæriske lag ligger højest? | |
F2 Se VTS 8. udgave, figur 10.1.3 "Atmosfærens lag" og arbejdsarket Udbredelsesforhold på HF. | |
F1 | |
D | |
E |
10. Hvad anvendes et oscilloskop til? | |
Til at vise et elektrisk signals kurveform Se VTS 8. udgave, afsnit 11.2.6 "Oscilloskop" | |
Til at vise en senders squelch-indstilling | |
Til at vise en strømforsynings modulationsgrad | |
Til at vise et coaxialkabels bøjningsradius |
11. Hvordan kan en amatørradiosenders udsendte HF-signal forstyrre et musikanlæg, der ikke har en radiomodtager tilsluttet? | |
Det udsendte HF-signal kan indstråles i musikanlæggets overordnede rutediagram | |
Det udsendte HF-signal kan indstråles i musikanlæggets kontrollamper | |
Det udsendte HF-signal kan indstråles i musikanlæggets software | |
Det udsendte HF-signal kan indstråles i musikanlæggets forstærkerkredsløb via højttaler- eller lysnettilslutningen Se VTS 8. udgave, afsnit 12.2 "Forholdsregler mod forstyrrelser" |
12. En tyverialarm, der sender og modtager på ca. 433 MHz, bliver ofte aktiveret, når man benytter en 2-meter FM-sender. Hvordan kan risikoen for forstyrrelser mindskes? | |
Ved at øge standbølgeforholdet på FM-senderens antennekabel | |
Ved at benytte en GP-antenne | |
Ved at montere et lavpasfilter i antenneudgangen på FM-senderen Den tredie harmoniske for en 144 MHz sender ligger i 432 MHz-båndet. Derfor kan harmoniske fra senderen forstyrre tyverialarmen. Senderen forsynes med et low-pass filter for at dæmpe de harmoniske frekvenser. Se VTS 8. udgave, afsnit 12.5 "Forebyggelse og afhjælpning af forstyrrelser ved senderen" | |
Ved at ændre modulationen til PM |
13. I hvilket tilfælde kan Energistyrelsen tilbagekalde et udstedt certifikat? | |
Certifikater kan ikke tilbagekaldes | |
Hvis indehaveren idømmes fængselsstraf | |
Hvis naboer klager over forstyrrelser i radio og TV | |
Hvis indehaveren indkaldes til en ny prøve og ikke består prøven Dette er fastlagt i Bekendtgørelsens (BEK829) paragraf 16: § 16. Den, der er indehaver af et certifikat, jf. § 14, og som efter Energistyrelsens vurdering ikke længere er i besiddelse af de kundskaber, som indehaveren af et certifikat forudsættes at have, skal aflægge en ny prøve. Stk. 2. Hvis indehaveren af et certifikat ikke består den nye prøve, jf. stk. 1, tilbagekalder Energistyrelsen certifikatet. |
14. I frekvensbånd under 1810 kHz må senderens spektralbredde ikke overstige: | |
8 kHz | |
16 kHz | |
2,1 kHz Senderens spektralbredden er fastsat i "Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v." (BEK829), bilag 4: 3.2. Begrænsninger i det udsendte signals spektralbredde For anvendelse af de i punkt 1 nævnte frekvensbånd gælder følgende begrænsninger i det udsendte signals spektralbredde: 1) I frekvensbånd under 1810 kHz må senderens spektralbredde ikke overstige 2,1 kHz. 2) I frekvensbånd mellem 1810 kHz og 30 MHz må senderens spektralbredde ikke overstige 8 kHz. 3) I frekvensbånd mellem 50 og 146 MHz må senderens spektralbredde ikke overstige 16 kHz. 4) I frekvensbånd over 146 MHz må senderens spektralbredde ikke overstige det pågældende amatørbånds bredde. | |
5,1 kHz |