Almindelig teknisk prøve På denne hjemmeside kan du forberede dig til almindelig teknisk prøve. Den almindelige tekniske prøve består af 14 spørgsmål, hvor mindst 10 skal besvares rigtigt for at bestå. Hvis du består denne prøve, samt ikke-teknisk prøve (D-certifikat) og begrænset teknisk prøve (B-certifikat), får du radio amatør certifikat kategori A. Du skal ikke aflægge morseprøve. Nederst på siden finder du opgaver til A-certifikat. Spørgsmålene er tilpasset "Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler" (BEK490 fra 21.05.2024). Under "Forklaring til opgaver" finder du en kort forklaring og ofte en henvisning til Vejen til sendetilladelsen. Certifikatprøven Prøverne til A-certifikat udarbejdes af Klimadatastyrelsen. Du kan læse om prøverne på deres hjemmeside Radioamatører. Her står også hvor de næste prøver afholdes. Man skal være tilmeldt for at kunne gå op til en certifikatprøve. Tilmelding foregår ved selvbetjening på denne side: Ansøgning om tilladelse til frekvensanvendelse, tilmelde til amatørprøver og ansøge om amatørkaldesignal. Det er foreningen EDR som afholder prøverne, hvortil alle har adgang. Man behøver ikke medlemskab af EDR for at deltage. Som regel afholdes 6-8 prøver om året forskellige steder i landet. Her er et eksempel på en prøve for radioamatører. Spørgsmål 37 - 50 er prøven til A-certifikat, de øvrige spørgsmål vedrører andre prøver. Lærebog Jeg vil anbefale Vejen til sendetilladelsen, 8. udgave som kan købes hos EDR (149 kr). Bogen indeholder stof til alle kategorier (A, B og D). En ældre udgave af Vejen til sendetilladelsen kan være nyttig til baggrundsviden for nogle af de svære spørgsmål. Ekstra dokumenter Dokumenter om forskellige emner som kan være nyttige ved forberedelse til certifikatprøven: Disclaimer Alt materiale på denne side er gratis og må downloades til eget brug eller til brug i en klub eller EDR-afdeling. Forfatteren kan ikke stilles juridisk til ansvar for eventuelle fejl eller mangler i materialet. Forretningsmæssig brug af materiale på denne side skal aftales med forfatteren. |
Send mig
en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Adressen
er oz1bxm@pobox.com Vy 73 de OZ1BXM Lars Petersen |